Investor: Kræv hånden på kogepladen

Udgivet den 07-05-2015  |  kl. 10:36  |  

Når porteføljemanagere udvælger aktier, forlanger de, at virksomhedens ledelse har hånden på kogepladen gennem personlige investeringer i selskabet. Dermed sikrer de, at ledelsen har samme interesser som aktionærerne i at skabe et godt afkast. Samme forhold gælder, når kapitalfonde investerer i virksomheder. Ledelsen skal have noget på spil. Alle skal have samme interesser i at skabe værdi. Det er logisk.

Men når de selvsamme porteføljemanagere i de danske investeringsforeninger beder private investorer om at investere penge i deres investeringsforeninger, så har langt de færreste porteføljemanagere noget på spil i forhold til at skabe attraktivt afkast. De har sjældent hånden på kogepladen. Det er ulogisk.

Forlang sammenfaldende interesser
Det er nu engang sådan, at vi mennesker er mest motiverede for at levere topresultater, når vi har noget på spil. Med andre ord, hvis du er i samme båd som din kapitalforvalter, kan du være mere sikker på, at han gør alt, hvad han kan, for at holde omkostningerne nede, styre risikoen stramt og arbejde benhårdt på at levere det bedst mulige risikojusterede afkast på langt sigt.

Er I ikke i samme båd, og tjener din kapitalforvalter de samme penge, uanset om han skaber negativt eller positivt afkast, kan du ikke være sikker på, at han gør alt, hvad han kan for at levere godt afkast til dig. Det er muligt, at han gør det, men du kan ikke være sikker. Sådan er det ikke hos Formuepleje, hvor resultathonorar sikrer, at alle i Formuepleje har samme interesser som investorerne i at skabe et attraktivt langsigtet afkast. Yderligere har ejere, ledelse og medarbejdere investeret et trecifret millionbeløb i Formueplejes egne investeringsløsninger.

Pas på krydsende interesser
Hos langt de flest danske investeringsforeninger er der ikke resultathonorar, men i stedet en fast honorarsats. Desuden er alle de største investeringsforeninger koblet sammen med en finanskoncern, der tjener penge på at handle og opbevare de værdipapirer, som investeringsforeningen investerer i.

Formuepleje vurderer, at denne konstruktion, der i branchen betragtes som normal, giver mulighed for at maksimere indtjeningen, uden at det nødvendigvis giver mere afkast til investorerne. Det er åbenlyst, at der i en sådan konstruktion med en bank og en investeringsforening med navnesammenfald er krydsende interesser, hvor banken med den ene hånd tjener penge på rådgivning af kunderne og med den anden tjener penge på at handle og opbevare værdipapirer. Jo mere handel - desto større indtægter. Men er hyppig handel altid en fordel for investorerne?

Investér med en ven
Sammenfaldende interesser med investorerne har altid været helt centralt for Formuepleje. Det udspringer af de erfaringer, som Formueplejes to grundlæggere gjorde sig tilbage i midten af firserne, da de stiftede Formuepleje sammen med kunderne. Dengang oplevede Claus Hommelhoff og Erik Møller at investeringskunderne i takt med faldende og stærkt svingende aktiekurser blev fattigere og fattigere, mens de børsmæglere og vekselerer, der handlede på livet løs med den ene hånd og rådgav om investering i værdipapirer med den anden, blev rigere og rigere.

Det, mente Claus og Erik ikke, var vejen til en sund forretning til gavn for kunderne, og siden Formuepleje blev skabt i 1986, er forvaltningen af kundernes penge sket med udgangspunkt i at bevare og øge formuer.

Hos Formuepleje får du kun kapitalforvaltning, der har det klare mål at levere attraktivt langsigtet afkast med en stram risikostyring. Derfor investerer vi på lige fod sammen med vores investorer - og vi har resultathonorar. Det er vores erfaring, at det er en holdbar metode til at skabe mest mulig værdi for dig som langsigtet investor.

Udgivet af: Søren Verup