Om at analysere alternative fakta og falske nyheder

Udgivet den 16-05-2017  |  kl. 07:30  |  

Sponsoreret indhold

Falske nyheder - fake news! Vi har allerede hørt om det mange gange, det er den nye virkelighed. Facebook, som anses for den primære kanal for falske nyheder, er på krigsstien og arbejder sammen med eksterne fact-checkers for at afdække og rubricere den falske virkelighed.1 Selvom konceptet med falske nyheder er forholdsvist nyt i de traditionelle medier, har det været kendt i finansmedierne i årtier. Det har været emne for mange nyhedsbreve med advarsel om enden på USA, den store valutakrise eller opreklamerede småaktier, alt sammen med en opfordring til at købe guld/sølv/livsforsikring/et navngivet produkt. Men selv i det velansete, finansielle nyhedsunivers er det sværere og sværere at holde fakta og fiktion adskilt. Jo flere mediekanaler, der dukker op, jo mere konkurrerer de om læsernes opmærksom med deres sensationshistorier. Som Robert J. Martorana skrev for et stykke tid siden på webstedet for CFA Institute, "investeringsblogs har taget sensationspressens gyldne regel til sig: først forenkler vi, derefter overdriver vi. Nettet er fyldt med pseudo-nyheder og pseudo-analyser, hvilket gør det sværere at holde sig velorienteret."2 Så, hvordan skelner man mellem sande og falske nyheder?

Det første man skal gøre er at forstå, hvad nyhedsmedier i virkeligheden er for en størrelse: det er underholdning rettet mod en specifik målgruppe. Hvis man har prøvet at zappe gennem kabel-tv-kanalerne, så ved man sikkert, hvad vi mener. Når man har fundet en kanal med en redaktionel vinkel, der passer til ens politiske holdning, så bliver man glad ¬- man er i målgruppen. Når den ikke passer til ens politiske holdning og man bliver harm, så er man ikke i målgruppen. Det er der andre, der er. Folk sorterer ofte selv og vælger den kanal, der passer til deres holdninger, og nyder spejlingen. Nyhedskanalerne tilpasser budskabet for at holde på seerne og tiltrække flere med flere sensationer ¬- hvis man underholder flere, får man større reklameindtægter! Det handler jo om overskud.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt.

Aviserne har et mere troværdigt omdømme, men de sælger også underholdning - det er blot pakket anderledes ind. Det blev for nyligt afdækket i en selvkritisk artikel i New York Times.3 For et år siden bad chefredaktøren syv ansatte "om at gennemgå nyhedsredaktionen og lave en fremtidsplan." En af anbefalingerne var at "fjerne overlappende artikelredigering og give layouteksperter 'den primære rolle ved dækningen af udvalgte historier' - som en del af en nødvendig beslutning om mere visuel journalistik. Rapporten slog også til lyd for fornyet fokus på diversitet på avisen for at sikre, at avisens journalister 'afspejler den målgruppe vi går efter.'" Det sidste er jokeren. Avisen har udvalgt en demografisk målgruppe og planlægger at tilpasse sin tilgang for at nå den. Målet er her at tiltrække, underholde og fastholde kunder, ikke at oplyse offentligheden på en objektiv måde.

Det er derfor, at din egen selvstændige analyse og vurdering af om en given historie holder, uanset dens kilde, er afgørende. Det kan være at gå for vidt at sige, at dem, der er ansvarlige for at rubricere falske nyheder på Facebook, også er dem, der blander fakta og fiktion sammen i deres egne skriverier, men det er ikke helt ved siden af. Som James Taranto fra The Wall Street Journal har dokumenteret i sin mangeårige klumme 'Best of the Web' har fact-checkers et plettet ry4, uanset om de er selvstændige eller en del af en større nyhedsorganisation, og ofte skinner deres fordomme og formodninger igennem.5 Til tider består deres "faktatjek" af en langtrukken undersøgelse af kilders pålidelighed eller troværdighed, baseret på  tvivlsomme personangreb snarere end en evaluering af selve argumenterne og på grundlag af de faktiske data.

Selv artikler, som tilsyneladende er simpel afrapportering, er ofte mere subjektive end faktuelle. Journalistik har traditionelt været baseret på de fem h-ord - hvem, hvad, hvor, hvornår og hvorfor (eller hvordan). Der har altid være en vis subjektivitet og sensationslyst. Men med tiden har den skarpe konkurrence om seertal og dermed annoncer skabt mere af dette. Det fremgår klart af rapporter om markedsudviklingen eller økonomiske data. De egentlige fakta (markedsafkastet eller de seneste økonomiske nøgletal) fylder måske en sætning. Resten (fyld, citater, forklaringer) er subjektive. Tillægsord og biord er ofte tegn på et subjektivt udsagn. "Der var vækst i den amerikanske økonomi i 4. kvartal" er et faktum. "Der var for lav vækst i den amerikanske økonomi" eller "for lav til at skabe jobs" er en holdning og dermed subjektivt (det sidste er en holdning og en forventning). Holdninger kan have ret eller de kan tage fejl, men de er ikke fakta.

At adskille fakta fra holdninger er således noget af det første, man skal gøre, når man læser en artikel. Fakta er eksempelvis økonomiske data, markedsafkast, renter, ændringer i regeringens politik, ordlyden af nye love og bestemmelser - tørre fakta. Holdninger indeholder forklaringer på, hvorfor markedet gjorde A eller de økonomiske data peger på B; fortolkninger af om A og B er godt eller dårligt; analyse; estimater; kvalitative udsagn som "XYZ-aktien er oversolgt;" undersøgelser af om virksomhed/branche/land er et godt "køb" lige nu. Der er intet forkert ved holdninger, men om en holdning er brugbar eller om den er fyldt med støj, kan kun afgøres ved en omhyggelig analyse. 

Vi går ikke ind for argumenterende motivanalyser, men når man evaluerer holdningen i en artikel, er det afgørende at forstå journalistens præferencer, kvalifikationer og ekspertise. Eksempelvis er der visse kendte, økonomiske meningsdannende journalister, der er stærkt partipolitiske og ofte fortolker data og evaluerer politik i et partipolitisk perspektiv. Det gør ikke deres holdninger forkerte, men det betyder, at det er op til dig selv at finde ud af, i hvilket omfang deres holdninger farves af deres præferencer. Når du læser en markedsanalyse, så undersøg om personen, der har skrevet den, faktisk forvalter andres penge. Udover at en professionel formentlig har større ekspertise, så har vedkommende også et større ansvar. Du vil kunne se, om vedkommende gør, som han eller hun selv siger. Advarer vedkommende om et umiddelbart forestående markedssammenbrud, men hvis vedkommende eller dennes virksomhed beholder sine aktieinvesteringer, hvor alvorligt kan man så tage deres forudsigelse? I den modsatte ende af skalaen finder vi de anonyme bloggere. De har ingen anbefalinger, intet redaktionelt filter og man har ingen mulighed for evaluere dem som kilde.

Hvad angår at evaluere selve argumentet, så anbefaler vi en videnskabelig metode til undersøgelse af den fremlagte dokumentation. Vi vender ofte de artikler, vi læser, på hovedet og studerer disses hypoteser og dokumentation. Er holdningerne baseret på fakta - eller på spekulation og flere holdninger? Vi har læst alt for mange artikler med en kraftig advarsel om ulykke X, alene dokumenteret af muligheden for at Peter Politiker gør noget, uden at diskutere sandsynligheden for, at Peter Politiker gør det forfærdelige. Markedet reagerer på sandsynligheder, ikke på mulige hændelser.

Artikler baseret på data skal oplyse deres kilder og give mulighed for at kontrollere deres tal. Ikke kun af hensyn til rigtigheden, men for at finde ud af hvilke data der eventuelt er udeladt i artiklen. Folk udvælger altid selv deres tal, herunder de tal der understøtter deres argumenter, og de kasserer de tal, der ikke gør. I vores analyse af artikler genberegner vi jævnligt selv de relevante data og prøver at se, om der er noget, som artiklen kan have overset, og ofte finder vi guldklumper, som (efter vores mening), gør argumentet ugyldigt. Vi stiller altid kritiske spørgsmål: fjernede de en måned i sammenhængen, ignorerede de en modsat, langvarig tendens? Er data sæsonjusteret? Viser en mere detaljeret datainddeling noget andet, som artiklen har overset? (Det så vi jævnligt i takt med at inflationen voksede sidste år - kun ganske få relaterede det til olieudviklingen eller bemærkede, at "kerneinflationen" (ekskl. olie) var stabil). Beregnes markedsafkast fra flere lande i USD eller i hvert lands lokale valuta - og hvis det sidste er tilfældet, falder argumenterne så fra hinanden, når man sammenholder det hele? I dag er det nemt med vores professionelle dataværktøj, men de fleste markeds- og økonomiske data er offentligt tilgængelige. 

Vi kunne skrive en hel bog om at bedømme data korrekt, men det behøver vi heldigvis ikke - det er allerede gjort. Darrell Huffs klassiker, How to Lie With Statistics (1993), burde være obligatorisk læsning for alle med en aktieportefølje og en internetforbindelse. Brugt koster den næsten ingenting.

En anden pointe: At undgå selvbekræftelse, som er tilbøjeligheden til at godtage kommentarer, som man er enig i og ignorere alt det, som man ikke er enig i. Det ses hele tiden i politisk stof, men det findes også i finansartikler. Hvis man tror, at aktiekurserne vil falde, så har man en naturlig tilbøjelighed til at tro, at artikler om at aktiekurserne vil falde er ganske fornuftige, og at optimistiske artikler tager fejl og er fejlinformerede. Måske! Eller måske står ens egne præferencer i vejen for, at man får vigtige oplysninger! Man skal altid give sig tid til at læse det, som man er uenig i, og det som man er enig i. Lad være med blot at se bort fra det. Undersøg argumentet--find frem til hypotesen og dokumentationen og test, test, test.

Ved at holde øje med falske nyheder kan du undgå en typisk investeringsfælde - læs om 9 andre investeringsfejl og hvordan du kan undgå dem her.

________________________________________

1 Isaac, M. (2016). Facebook Mounts Effort to Limit Tide of Fake News. [online] Nytimes.com. Findes på: https://www.nytimes.com/2016/12/15/technology/facebook-fake-news.html?_r=0 [Udgivet den 15. dec. 2016].
2 Martorana, R. (2016). How to Read Financial News: Tips from Portfolio Managers. [online] CFA Institute Enterprising Investor. Findes på: https://blogs.cfainstitute.org/investor/2016/08/09/how-to-read-financial... [Udgivet den 9. aug. 2016].
3 Ember, S. (2017). New York Times Study Calls for Rapid Change in Newsroom. [online] Nytimes.com. Findes på: https://www.nytimes.com/2017/01/17/business/new-york-times-newsroom-repo... [Udgivet den 17. jan. 2017].
4 Taranto, J. (2016). Fakebook. [online] WSJ. Findes på: https://www.wsj.com/articles/fakebook-1481914459 [Udgivet den 16. dec. 2016].
5 Taranto, J. (2017). Finale. [online] WSJ. Findes på: https://www.wsj.com/articles/finale-1483467462 [Udgivet den 3. jan. 2017].

Fisher Investments Norden er den danske  filial af Fisher Investments Europe Limited, et selskab helejet af Fisher Investments. Fisher Investments er et privat og uafhængig kapitalforvaltningsfirma. Fisher Investments Europe delegerer porteføljeforvaltningstjenester til sit moderselskab. Denne artikel afspejler firmaets holdninger, synspunkter og kommentarer af Fisher Investments redaktionelle afdeling, som til hver en tid kan ændres uden forvarsel. Markedsinformation er udelukkende delt af illustrative og informative  årsager.  Intet i denne artikel udgør investeringsrådgivning eller anbefaling til at købe eller sælge et bestemt værdipapir eller antyder at en bestemt transaktions- eller investeringsstrategi passer til en bestemt person.
 

Udgivet af: Fisher Investments Norden

Flere blogs fra Fisher Investments Norden

16/05 Om at analysere alternative fakta og falske nyheder
Sponsoreret indhold Falske nyheder - fake news! Vi har allerede hørt om det mange gange, det er den nye virkelighed. Facebook, som anses for den primære kanal for falske nyheder, er på krigsstien og... Læs mere
16/05 Bull-markedet fylder 8 år - hvad nu?
Sponsoreret indhold Det er ikke længe siden, at bull-markedet fyldte otte år. Nu hvor det er det andet længste nogensinde (kun overgået af bull-markedet i 1990'erne), er der mange investorer, der... Læs mere

Fisher Investments Norden

Personlig porteføljeforvaltning og investeringsrådgivning med kunden i fokus

Fisher Investments Norden er den danske filial af Fisher Investments Europe Limited, som er blevet kåret til årets formueforvalter tre år i træk af ADVFN. De sætter en stor ære i at hjælpe sine kunder bedst muligt, således deres kunder kan nå deres finansielle mål ved hjælp af en proaktiv service og skræddersyede tilbud efter behov. 

Fisher Investments Norden tilbyder personlig porteføljeforvaltning med en konkurrencedygtig og gennemsigtig betalingsstruktur med opbevaring af aktiver hos uafhængige banker i Danmark. Fisher Investments Europe’s dedikerede investeringskonsulenter udbyder en unik service, som er formet efter kundens langsigtede investeringsmål. De kan tilbyde en bred vifte af kapitalforvaltningsstrategier til individuelle investorer med deres fagkyndighed inden for en længere række af investeringsstrukturer. Med stor erfaring i globale investeringer, giver Fisher Investments Europe sine kunder en attraktiv mulighed for at erhverve globale porteføljer. 

Moderselskabet Fisher Investments blev grundlagt i 1979, og  per 31.03.2017 forvalter Fisher-gruppen aktiver for over 541 milliarder kroner og har mere end 35.000 kunder på verdensplan.

Læs mere på www.fisherinvestments.com/da-dk