Pressemeddelelse:
FLSmidth køber Summit Valley Equipment & Engineering
17. december 2009 13:45
FLSmidth har per 15. december 2009 erhvervet aktiverne i ingeniørfirmaet Summit
Valley Equipment & Engineering, som ligger i Salt Lake City i staten Utah, USA.
Summit Valley Equipment & Engineering (SVEE) konstruerer og fremstiller
modulopbyggede anlæg og udstyr til at udskille guld og sølv, herunder
elektrolyseceller til udvinding af ædelmetaller som er førende inden for
industrien med hensyn til kapacitet.
Den erhvervede teknologi og ekspertise styrker FLSmidths produktportefølje
indenfor forarbejdning af ædle metaller betydeligt.
SVEE er repræsenteret globalt og har over de seneste 18 år leveret
specialudstyr og serviceydelser til 24 lande på seks kontinenter.
"Med købet af SVEE tilfører FLSmidth sin mineralforretning en enestående
ekspertise indenfor forædling, der udbygger koncernens produktportefølje inden
for mineralopberedningsindustrien og muliggør mere komplette løsninger til
udvinding af guld og sølv," udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
Summit Valley Equipment & Engineering har en årlig omsætning på godt 125 mio.
kroner.
-------------------------------------
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno
Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations
Kursinfo: FLSmidth & Co. A/S
Seneste meddelelser fra FLSmidth & Co. A/S