BØRSUDSIGTEN: Købesignaler flere steder! Sælg kobber på bounce/rebound! Pair hedgening!
C20 indekset lukkede, tirsdag, med en stigning på 0,7 pct. (2,50 point), i indeks 364,37.
Europa lukkede med stigninger på mellem 1,1 pct. og 1,5 pct. for de tre toneangivne indeks.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct. for de 3 toneangivne indeks
De asiatiske aktiemarkeder noteres lidt højere, til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,2 pct. og 0,5 pct., når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen ligger nogenlunde uforandret. Der er dog lang tid til åbningen, og meget kan nå at ske.
Strategi:
BørsUdsigten overordnede strategi for C20 er ændret til køb og hold på dagsniveauet. Korrektioner tilbage mod 355-53 skal benyttes til køb eller ”luk øjnene og køb”. Oftest ser vi en test af den brudte modstand – nu støtte – inden det går yderligere op.
BørsUdsigten sendte allerede i mandagens MorgenUdsigt (354) handelsstrategien ud til hjørne, og tilsidesatte den normale chartteori.
BørsUdsigten’s målzone på mellemlang sigt for C20 indekset ligger i 390-400 niveauet; hvis vi skal benytte de normale chartmønstre.
BørsUdsigten's sekundære/primære take profit ligger i dag i 355-53 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) vurdering har siden fredag i sidste uge været køb og hold. De positioner der er købt ind i 354 niveauet, lader vi løbe, og lægger vores spekulative take profit / stop loss ved brud af 362 niveauet.
BørsUdsigten's overordnede langsigtede strategi for C20 er ”sælg – og afvent købesignal”. Bekræftet brud på ugeniveauet af 363 niveauet udløser godt nok købesignal; men der bliver først lavet en ugeregistrering på fredag, så den er ikke helt sikker endnu.
Niveau for indeksvurdering 364
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at det danske C20 indekset, vil åbne lidt lavere til morgen, onsdag, under stærk påvirkning af de udenbys aktiemarkeder.
Der er ingen væsentlige regnskaber i dag, onsdag. Novozymes holder generalforsamling og handles incl. udbytte på DKK 5,75 i dag, onsdag. For et overblik over regnskaber, henvises der til NPinvestor’s Finanskalender.
Wall Street lukkede lavere.
Der kom tal for bilsalget i USA, hvor specielt en stigning på 43 pct. for Fords salg i februar sprang i øjnene. Toyota gik tilbage med ca. 10 pct. Spørgsmålet er om Ford fortsat et godt langsigtet køb? Det betyder at man har flere muligheder. Naturligvis køb og hold, men hvis man kun vil spille på at Ford klarer sig bedre end andre bilmærker, så køber man Ford og sælger til eksempelvis Toyota (short). Der er tale om ”pair hedgening”, og kan gøres i forskellige forhold mellem den lange og den korte position.
Skriverkarlen har ikke positioner i hverken Ford eller Toyota aktier.
I øvrigt arbejder flere bilmærker med rentefrie lån helt op til 72 måneder for de ”gamle2 2009 modeller.
På makrofronten kommer der ISM tal for serviceindustrien, private jobtal der kan give en indikation på fredagens officielle jobstatistik. Allerede nu bliver der bygget negative forventninger ind i tallet. BørsUdsigten forventer, at de på grund af snevejret i februar, vil være 1 mio. ringere end forventet – og så skal der jo ikke så meget til at blive positivt overrasket. Der kommer lagertal for olie, og sidst på dagen bliver beige book offentliggjort. Der er 3 FED medlemmer, der taler; men de plejer ikke at tale over sig.
Dow Jones lukkede tirsdag med en stigning på 0,0 pct. (2,19 point) i indeks 10.405,98. S&P500 op med 0,2 pct. (2,60 point) i 1.118,31. Nasdaq Composite lukkede 0,3 pct. (7,22 point) højere i 2.280,79.
S&P500
Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.118), er købesignalerne nu udløst. Derfor skal vi kun fastlægge et generelt take profit / stop loss niveau.
Tertiært (spekulativt) take profit / stop loss ved brud af 1.110 niveauet. Sekundært take profit / stop loss i 1.105 niveauet og primært i 1.080 niveauet. Umiddelbart kommer det lange købesignal først ved brud af 1.150 niveauet – man vi anlægger et ”spekulativt” langt købesignal efter der er kommet orden i ”kaos”.
BørsUdsigten har en køb og hold strategi for alle trendniveauer. Strategien er køb på korrektioner eller luk øjnene og køb – overhold stop loss. Der ligger umiddelbart en korrektion tilbage mod 1.110 niveauet i den nuværende formation.
BørsUdsigten’s målzone på mellemlang sigt er 1.150 niveauet.
De korte indikatorer underbygger ikke formationen; men som alle ”historiske” modeller er de ”lagging”. I begge gennemsnit er der tale om positive fortsættelsesformationer.
Alle de lange matematiske signalmodeller ligger i rent køb – og har gjort det et stykke tid.

S&P500: Dagschart
Graf: Vikingen
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,01 pct. til 3,60 pct. Den toårige rente lå 0,01 pct. lavere i 0,79 pct., og den 30 årige rente 0,01 pct. højere i 4,56 pct.
Optræk til større bevægelse i USD
USD noteres kl. 06:55 i 5,456 (5,498) overfor DKK. EUR/USD krydset noteres i 1,364 (1,353). USD/Yen noteres i 88,8 (89,3) EUR/JPY noteres i 121,1 (120,9).
Det er fortsat situationen omkring Grækenland’s gældssituation og løsningen heraf. Der er møde i EU – og de vil gøre alt for at lægge låg på den negative udvikling. Som investor skal man forholde sig til om man på længere sigt tror på at der er en vilje og en evne til at gennemføre besparelser på finansbudgettet, som et langt og sejt træk (når det begynder at gøre ondt) – eller om grækerne falder tilbage på de gamle vaner. Grækerne har hele tiden vidst, at der var krav og forpligtelser overfor eurosamarbejdet der skulle overholdes, hvorfor skulle vi tro på dem nu?
Når vi ser på dagschartet (5,45), ligger BørsUdsigten i køb af USD/DKK på primært og sekundært trendniveau. Tertiært (spekulativt) købes på det nuværende niveau; men korrektionen kan godt nå 5,40-38 niveauet. Den primære/sekundære trend er op og korrektioner skal benyttes til at købe spekulativt eller ved brud af 5,49-50 niveauet.
Ser Børsudsigten på vores korte indikatorer, ligner det en fjeder, der er trykket sammen, og kun venter på at blive udløst! Spørgsmålet er blot hvornår?
De lange matematiske modeller signalerer fortsat køb – på nær MACD modellen.
Der er således optræk til en større bevægelse i USD – og efter BørsUdsigten’s bedste vurdering bliver bevægelsen OP! – Skulle vi tage fejl ligger stop loss i 5,40-38.

USD/DKK: Dagschart
Graf: Vikingen
Guldprisen noteres til morgen i 1.134 (1.117) USD pr troy ounce (31.1035 g) i spotmarkedet.
Det udløser et spekulativt køb. BørsUdsigten afventer dog eksponering indtil vi har lavet en vurdering.
Kobberprisen lukker i 7.390 USD pr ton. BørsUdsigten vurderer fortsat at den nuværende bounce/rebound er af spekulativ karakter, og skal benyttes til at sælge kobber aktiver/aktier (miner)
Olieprisen noteres lidt højere til morgen, onsdag. Der offenliggøres amerikanske (lotto) tal for olielagre i dag, onsdag.
Nymex Crude, er senest noteret i 79,64 (78,59) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 78,08 (76,78) USD pr. tønde.
BørsUdsigten vurderer, at man skal sælge olieaktiver/aktier i bevægelsen op imod 78-78,5 niveauet for UK Brent kvaliteten. Brydes dette niveau laves en reverse, hvor solgte positioner afdækkes og nye åbnes. Vi er altså ved et meget kritisk niveau.
De asiatiske aktiemarkeder noteres lidt højere nu til morgen, onsdag.
Nikkei225 stiger med 0,3 pct. (31 point) til indeks 10.253. Hong Kong’s Hang Seng indeks noteres op med 0,0 pct. (6 point) i indeks 20.912. Kina’s CSI300 stiger med 0,4 pct. (14 point) i 3.325. Sydkoreas Kospi indeks noteres op med 0,5 pct. (7 point) i 1.622. Australien ASX200 op med 0,7 pct. (34 point) 4.736.
Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Teknisk Vurdering
Ser vi på dagschartet for C20 indekset (364), blev købesignalet udløst ved bruddet af 363 niveauet. Der med er der udløst købesignal på alle tre trendniveauer.
Trenden er op på alle tre trendniveauer. Solgte positioner afdækkes, og yndlingsaktierne købes på korrektioner. Ofte ser vi en test af den brudte modstand inden indekset stiger yderligere. Alternativt luk øjnene og køb. BørsUdsigten mellemlange målzone ligger i 390-400 niveauet.
Spekulativt (tertiært) sælges (take profit) de købte positioner (353 niveauet) ved brud af 362 niveauet
Sekundært og primært lægges vores ”take profit” i 355-53 niveauet.
Omsætningen lå tirsdag på 2,5 mia. DKK mod mandagens 2,7 mia. DKK.

C20: Dagschart
Graf: Vikingen
Ser vi på de korte indikatorer ligger de begge i neutralt område, og peger i hver sin retning. Det kunne tyde på at vi ikke får et brag af et udbrud.
De lange matematiske signalmodeller ligger alle i rent køb.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
Servicemeddelelse: Nogle investorer har haft svært ved at læse BørsUdsigten’s print. BørsUdsigten skal henlede opmærksomheden på, at man kan ændre størrelsen af skrift på WEB udgaven – og også størrelsen på fonten i udskriften!