Stjernestund

4. marts 2010 08:41

Funktioner
Udskriv artiklen
Send til en ven
Del denne artikelDel denne artikel
Tekststørrelse: A A A A

BØRSUDSIGTEN: Spain off eller fokus on? Skal kobber sælges short? USD konsolidering?

C20 indekset lukkede, onsdag, med en stigning på 1,0 pct. (3,75 point), i indeks 368,74.

Europa lukkede med stigninger på mellem 0,7 pct. og 0,9 pct. for de tre toneangivne indeks.

Wall Street lukkede uforandret for de tre toneangivne indeks.
 
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere, til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,4 pct. og 0,7 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

De amerikanske indeksfutures ligger lidt lavere til morgen, torsdag.

Strategi:

BørsUdsigten’s overordnede strategi for C20 er køb og hold (Let your profit run), efter bruddet af 363 niveauet.

Handelsstrategien blev sendt til hjørne i mandags. Click og se: Forventet købesignal udløst  Korrektioner tilbage mod 363 alternativt 356-55 niveauet skal benyttes til køb på dagsniveauet. Bemærk at brud af dette niveau er take profit/stop loss for den spekulative trend.

Timing af køb/salg for ovennævnte strategi benyttes BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative vurdering (tertiær) er fortsat køb og hold at de indgåede positioner i 355-53 niveauet fra sidste uge. Click og se: Stærkt købesignal?  - og efterfølgende MorgenUdsigter. Take profit / stop loss lægges ved brud af 364-63 niveauet. Der sker efter devisen ”Let your profit run”

BørsUdsigten har en langsigtet (primært) en ”sælg og afvent købesignal” strategi for C20 indekset. Der er godt nok udløst købesignal ved ugeregistrering; men BørsUdsigten har de seneste dage taget chancen, og set bort fra det faktum – og ændret det til en primær købevurdering, efter det bekræftede brud af 362-63 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 353 niveauet.

Indeksniveau ved vurdering: 368

Dagens C20-Udsigt

BørsUdsigten forventer, at det danske C20 indeks vil åbne lavere til morgen, torsdag. Da der rapporteres fra 3 C20 selskaber, kan det få det danske marked – i hvert fald i dag, torsdag – til at gå enegang.

På regnskabsfronten kommer der regnskaber fra A.P. Møller – Mærsk (Stjernestund); DSV og Lundbeck. For en oversigt over kommende regnskaber click ind og se: NPinvestor Finanskalender http://npinvestor.dk/investor/kalender.aspx

Spain off – eller fokus on?

Mange Spørgsmål i forbindelse med krisen i Grækenland; men meget få svar!

Betyder en eventuel løsning af krisen i Grækenland, blot at fokus ændres til Portugal og Spanien?

Har Spanien / spanske banker nedskrevet deres tabsrisiko på ejendomsmarkedet i fuldt omfang; eller er der tale om afskrivninger i forhold til amortisation – og ikke til markedet.

Hvad sker, hvis Grækenland ikke lever op til ”sparekravene”?

Er Grækenland katalysatoren på en europæisk subprimekrise – hvor der her blot er tale om lande – og ikke husejere?

Vil en redning have præcedens overfor andre stater, der har levet ”over evne”?

Har eurostat fejlet – hvilke konsekvenser skal det have?

Så længe spørgsmålene ikke bliver besvarede, vil der være usikkerhed! – Og ligeså længe vil der være pres på euroen. Noget kan tyde på, at det bliver en tilbagevendende begivenhed, der kan risikere at blive selvforstærkende.

Wall Street lukkede uforandret, efter en positiv åbning.

FED’s Beige Book – over økonomiens helbredstilstand - viste ellers moderate forbedringer i 9 ud af 12 stater.

Derimod troede markedet ikke på præsident Obama, der i en pressekonference udtalte, at de 100 mia. USD der skulle bruges på en sundhedsreform, kunne indeholdes i de nuværende omkostninger – blot ved at gøre tingene bedre.

På makrofronten offentliggøres de ugentlige tal for nytilmeldte ledige, som opvarmning til morgendagens officielle ledighedstal. Ledighedstallene er på grund af de store ”Snowicans” blevet endnu vanskeligere at forudsige end ellers; men der taget toppen af forventningerne. Aktiemarkederne vil nok være afventende indtil tallet bliver offentliggjort kl. 14:30 dansk tid.

Der kommer endvidere produktivitetstal for Q4, samt fabriksordrer. Endvidere tal for de igangværende ikke afsluttede handler.

Dow Jones lukkede onsdag, med et fald på 0,1 pct. (9,22 point) i indeks 10.396,76. S&P500 op med 0 pct. (0,48 point) i indeks 1.118,79. Nasdaq Composite ned med 0 pct. (0,11 point) i indeks 2.280,68.

S&P500

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.119), ligger vi fortsat i en pæn optrend for alle tre trendniveauer. Det betyder, at der købes i en bevægelse ned mod 1.110 niveauet. Bekræftet brud heraf udløser spekulativt take profit / stop loss. Sekundært (dagsniveau) udløses stop loss i 1.105 niveauet og primært l.085-80 niveauet.

BørsUdsigten’s målzone på dagsniveauet ligger i 1.150 niveauet. Bekræftet brud af 1.150 udløser en bekræftelse på en trendfortsættelse, og nyt købesignal.

De korte indikatorer peger ned; men det ligner en positiv fortsættelsesformation. De lange signalmodeller ligger alle i rent køb.


S&P500: Dagschart

Graf: Vikingen

Renten på den toneangivne 10 årige amerikanske statsobligation steg 0,01 pct. til 3,61 pct.  Renten på den 2 årige statsobligation steg med 0,02 pct. til 0,81 pct., og renten på den 30 årige statsobligation lå 0,02 pct. højere i 4,58 pct.

USD handles til morgen kl. 07:05 lavere i 5,44 (5,465) DKK for en USD. EUR/USD krydset noteres i 1,368 (1,364) USD for en euro. USD/JPY ligger i 88,3 (88,8). EUR/JPY ligger i 120,8 (121,1).

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,45) bragte Grækenlands besparingsforslag lidt ro på euroen.

Der er lavet et gap mellem 5,46 og 5,44, der er ved at blive lukket her til morgen. Spekulativt købes på korrektionen ned mod 5,45 og 5,40-38 niveauet. Brud af 5,48 giver et fornyet købesignal og test af 5,53 niveauet.

Ser vi på de korte indikatorer ligner RSI9 på dagsniveauet en fjeder, der er trykket sammen. På ugeniveau ligger USD ekstremt overkøbt – og det treækker det lidt længere billede i negativ retning. Det betyder, at der kan ligge endnu en til optur i USD før vi muligvis skal have en større korrektion.

BørsUdsigten's målzone er fortsat 5,70 niveauet eller 1,30 niveauet på EUR/USD krydset.


USD/DKK: Dagschart

Graf: Vikingen

Guldprisen noteres i 1.135 (1.134) USD pr. troy ounce (31,1035 gr.).

BørsUdsigten har fortsat sælg på alle trendniveauer. Egentlig burde BørsUdsigten have en spekulativ købevurdering, men sekundært har vi ikke meget hold på trendsituationen.

De korte indikatorer åbner mulighed for yderligere stigninger, og de lange matematiske indikatorer ligger alle i rent køb. BørsUdsigten mangler nu blot at få chartet med.


Guld: Dagschart

Graf: Vikingen

Kobberprisen noteres i 7.520 (7.390) USD pr. ton.

BørsUdsigten vurderer, at stigningerne i prisen er af spekulativ karakter. Brud af 7.600 niveauet vil udløse genkøb af solgt positioner, og et langt købesignal – så vi læner os op af modstandsniveauet (toppen). I modsat fald ses en test af 6.600-500 niveauet. En normalisering af forsyningslinierne i Chile efter jordskælvene vil betyde at priserne igen forventes at normaliseres. Den lavere import i Kina vil understøtte det ”negative” billede. Chile står for ca. 35 pct. af verdens produktion af kobber.


Copper: Dagsniveau

Graf: Vikingen

Olieprisen noteres lidt højere.

Nymex Crude noteres i 80,50 (79,64) USD pr. tønde (spot). UK Brent noteres i 78,80 (78,08) USD pr. tønde

BørsUdsigten har køb ved brud 78-78,5 niveauet for UK Brent kvaliteten. Morgenens notering i 78,80 et brud: men BørsUdsigten vil gerne vente en dag endnu før vi betragter bruddet som helt bekræftet.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere, til morgen. Kina påbegynder deres partikongres i morgen fredag.

Nikkei225 noteres 1,1 pct.(107 point) lavere i indeks 10,146. Hong Kong’s Hang Seng indeks noteres ned med 0,5 pct. (111 point) i 20.766. Kina’s CSI300 ned med 1,7 pct. (57 point) i indeks 3.278. Sydkoreas Kospi indeks ned med 0,3 pct. (8 point) i indeks 1.618. Australiens ASX200 op med 0,3 pct. (15 point) i 4.751.

Alle noteringer en rigtig god times tid før luk – og er ikke lukkenoteringer.

Teknisk vurdering

Ser vi på dagschartet for C20 indekset (368), er der ved at komme god fart i indekset. Der bliver tilsyneladende taget forskud på dagens regnskaber.

BørsUdsigten har køb på alle tre trendniveauer, hvorfor vi blot skal koncentrere os om vores ”take profit” niveauer. Vores spekulative ”take profit” niveau ligger ved bekræftet brud af 364-63 niveauet, og det sekundære/primære niveau ligger i 356-55 og 352 niveauet i dagens aktiemarked.

BørsUdsigten’s målzone på dagniveauet (mellemlang sigt) ligger i 390-400 niveauet.

Omsætningen lå onsdag på 2,8 mia. DKK, mod tirsdagens 2,5 mia. DKK.

C20: Dagschart

Graf: Vikingen

Ser vi på de korte indikatorer peger de begge mod nord (op), fra neutrale niveauer. Trods den seneste acceleration er der fortsat plads til begejstring.

De lange matematiske signalmodeller ligger alle i rent køb på dagsniveauerne.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

Omkring BørsUdsigten

Med den nuværende produktionsgang af BørsUdsigten, vil der komme fejl specielt ved registreringer. Det skyldes, at hver enkelt registrering sættes ind individuelt. Der er næsten daglig pres på produktionen – og det er ikke altid vi får alle rettelser med. Finder læserne fejl, udeladelser eller uklarheder skal de venligst sendes til BørsUdsigten’s redaktion (det er også mig) så vil disse blive rettet hurtigst muligt i BørsUdsigten’s web-udgave. På forhånd tak.