OVERBLIK
Det startede så skidt og endte godt. De første tre måneder af 2009 viste sig fra den kedelige side med fortsat faldende tendens, men i løbet af foråret vendte udviklingen og etablerede en opdrift. Siden august måned har det danske marked bevæget sig vandret, hvilket er historisk.
Novo-aktien har været i fokus de seneste par dage, da markedet venter på nyheder fra de amerikanske sundhedsmyndigheder angående diabetismiddel Victoza. Aktien er faldet tilbage mandag og tester nærmeste støtteniveau ved 330. Tilbagefaldet har fået MACD-modellen til at bevæge sig vandret, mens Momentum og RSI på ugeniveauet begge er faldende. En godkendelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder vil sende Novo-aktien op, mens at yderligere dokumentation vil presse aktien ned til støtteniveauet 319-324.
Vestas har modtaget lidt ordrer her sidst i december måned, men mangler fortsat 4-5 store ordrer for at kunne overbevise markedet. Vestas-aktien har rettet sig efter sidste uges test af niveauet 296. Den stigende tendens betyder, at det korte glidende gennemsnit er blevet brudt af den stigende tendens i aktiekursen på kort sigt. Momentum er ved at etablere en bund, og det samme er RSI nede i det oversolgte niveau. Nærmeste modstandsniveau er 318-320.
Schouw-aktien har været i en faldende tendens siden den seneste top i september måned.
Aktien følger den samme tendens, som man ser i Vestas. Der er derfor en vis konglomarat- rabat i forhold til selskabets øvrige forrretninger. Teknisk etablerer Bollingerkanalen et salg i begyndelsen af december måned og de glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis. En vending i Vestas’ aktie vil være med til at trække Schouw-aktien op.
Roblon fremlægger sit årsregnskab i første uge af 2010.
C20-TEKNISK
Teknisk har C20-indekset rettet sig i løbet af ugen og nærmer sig igen modstandsniveauet 340. MACD er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra, mens RSI konsoliderer sig i niveauet. Momentum stiger ligeledes på ugeniveauet, hvilket bekræfter en positiv udvikling. Den vandrette formation på ugebasis nærmer sig de glidende gennnemsnit og bliver de brudt, er det negativt, undgår man et brud, er det positivt.
Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet, men modellen er fortsat i salg på ugebasis og først ved brud af niveauet 340 går modellen i køb. Parabolic går i køb på både dags- og ugeniveauet. Momentum på månedsniveauet er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, hvilket ikke er positivt for den langsigtede tendens. Man bør derfor fortsat bruge kursniveauet 340 som den afgørende faktor for at træde mere ind i markedet.
S&P 500 lavede torsdag en top i 1.130. Som vi har gennemgået en række gange i år, så er der ofte en form for indeksdivergens ved toppe. Det gjorde sig også gældende i forbindelse med tirsdagens top i S&P 500.

Her ser vi en timegraf over S&P 500, som i løbet af tirsdag eftermiddag ikke formår at bryde toppen fra mandag.

Her ser vi S&P 100, som tirsdag eftermiddag formår at bryde sin top fra mandag.

Nasdaq Composite lavede heller ikke en ny top i tirsdagens handel.
Disse tre grafer er fra OnlineTrader.
Hvad kan man så bruge dette til?
Rent praktisk er det vigtigt at have en forståelse for, hvornår der kan indgås store positioner. Samtidig er det vigtigt at have et teknisk argument for transaktionerne.
Når divergenserne mellem S&P 500 og andre indeks opstår, så kan der tages en handel på baggrund af denne divergens.
I tirsdags kunne der shortes med et stop-loss, der hedder "laver S&P 500 en ny top, så fjernes divergensen, og så skal short-positionen købes tilbage".
En divergens udelukker dog selvfølgelig ikke investering i enkelte aktier.
VIX er nu nede i 20, hvorfor indeksbevægelser er blevet mindre volatile og påvirker de enkelte aktier i mindre grad.

Graf fra Stockcharts.
Her ses en anden divergens, som understøttede indeksdivergenserne.
VIX lavede ikke en lavere bund i forbindelse med toppene i de forskellige indeks mandag og tirsdag. Der skal være lavere volatilitet i forbindelse med stigninger.
VIX lavede nogle tekniske gaps denne uge, men de er blevet lukket. VIX mangler dog fortsat at lukke det tekniske gap lige under 22.
Under alle omstændigheder så er situationen i VIX noget der adskiller bull-markedet fra marts måned i forhold til bull-markedet fra 2003.
De nuværende tendenser i VIX tyder på, at vi kan forvente høj volatilitet i 2010.

Graf fra Stockcharts. Denne graf (NYHL) viser forholdet mellem aktier, der sætter årsrekord, og aktier, der kommer ned i et nyt bundniveau for det seneste år. Niveauet omkring 0 ser ud til at være en vigtig skillelinie for trenden i markedet. I forbindelse med denne uges stigning nåede NYHL op i knap 400. Den seneste top i NYHL stammer fra oktober.
Hvis vi for alvor skal se eufori i markedet, så vil toppen fra oktober bliver brudt. NYHL kan også bruges til at kigge efter divergenser. Fremadrettet vil det være vigtigt for NYHL at bryde toppen fra oktober, for at fjerne divergensen. S&P 500 lavede denne uge en top i 1.130. Hvis S&P 500 i januar kommer over 1.130, men NYHL ikke bryder sin top fra denne uge, så vil det være et salgssignal.

Graf fra Stockcharts. Båndene er begyndt at snævre ind, hvilket indikerer en kommende større bevægelse. Vi forventer, at det nedre bånd bliver testet.
Kan BKX-indekset lukke over det nedre bånd, så kan der komme en skarp reaktion opad. Indekset skal dog lukke over 43,8-44 for at vise styrke. Lukker indekset under det nederste bånd, så vil det indikere en test af 40,5.
Når en stærk trendbevægelse starter, så vil Bollingerbåndene bevæge sig i hver sin retning, og når bevægelsen nærmer sig sin afslutning, så vil båndene bevæge sig i samme retning.

Graf fra OnlineTrader.
Her ser vi RSI på ugeniveau, som endnu ikke bekræfter en kommende optur, idet RSI toppen ikke er blevet brudt - en såkaldt RSI-divergens. Denne divergens kan forsvinde i løbet af de kommende uger, men så længe divergensen holder, så skaber det et fundament for en skarp korrektion. Hold derfor øje med RSI på ugeniveau.
Som en sidekommentar, efter at have kigget på tusindvis af grafer, som må vi igen slå fast, at stigningen fra marts ser korrektiv ud. Ser man på starten af bull-markeder i USA og Japan, så har der altid været en dyb korrektion, efter den indledende stærke stigningsfase.
Men lad nu det ligge for en stund, og lad os tage markedet en uge og en måned ad gangen.

Nasdaq Composite er tæt på et meget vigtigt niveau. Den højeste omsætningsuge nogensinde i indekset fandt sted i september 2008. Toppen for denne uge var 2.318. Vi anbefaler at sælge kraftigt ud ved dette punkt. Det kan være indekset kommer en procent over, men vi forventer, at indekset vil blive afvist af 2.318.
De amerikanske markeder er brudt ud af den vandrette formation og er nu på vej mod nye modstandsniveauer. Onsdagens nøgletal blev som ventet og fik derfor ikke den store indflydelse på markedet.
Dow Jones blev onsdag af lidt gevinsthjemtagning. Indekset er brudt op 10.500 og nærmeste støtteniveau er 10.500. Der er divergens mellem RSI, MACD og Momentum på ugeniveauet. RSI er stigende i den neutrale zone, mens MACD forsøger at etablere en bundformation. Momentum er i en stigende trendkanal og har mistet lidt af pusten den seneste uge. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis med støtte i niveauet 10.000 og 9200. Nærmeste modstandsniveau er ved 10.600 og herefter 10.300, mens støtteniveauet er ved 10.300 og 10.200. Momentum på månedsniveauet har tabt hastighed og er faldet tilbage, men har ikke brudt det glidende gennemsnit i modellen.
S&P 500s stigende tendens fortsætter i trendkanalen. MACD er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver en positiv indikation af en januar-rally. RSI fortsætter ligeledes den stigende tendens og er fortsat i den neutrale zone, hvilket giver mulighed for en stigende tendens op imod modstandsniveau 1150 og herefter niveauet 1200. Det nærmeste støtteniveau er fortsat ved 1080 og herefter ved 1060. Momentum på månedsniveauer er faldet tilbage og nærmer sig det glidende gennemsnit oppefra. Signalmodellerne er begge i køb på dags- og ugeniveauet med støtte i niveauet 1000 og 1050. Bliver disse niveauer brudt, går modellerne i salg på ugebasis.
Strategi: Vi fastholder stop-loss i niveauet 1080.

Nasdaq er for alvor brudt igennem modstandsniveauet 2250. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og RSI er stigende, hvilket er positivt for yderligere stigning i den kommende tid. Momentum har også genetableret den stigende tendens på ugebasis, efter modellen har været i en faldende tendens siden toppen i september måned.
På månedsniveauet har Momentum mistet hastighed og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Den lange model indikerer, at markedet har brug for en pause i den stigende tendens indenfor et par måneder.

NPinvestor A/S tilbyder nu den aktive investor undervisning i Vikingen.
Undervisningen vil være computerbaseret, hvilket giver en unik mulighed for at lære systemet meget bedre at kende. Så hvis du har lyst til at komme videre med Vikingen kan du med fordel tilmelde dig dette kursus.
Kontaktpersoner
- Lars Persson på telefon nr. 88 30 00 14 eller på e-mail
Pris for deltagelse: kr.595,-
Kommende kurser
Viking Grundkursus 4. januar 2010 Tid: 17:30-20:00 Kigkurren 8G, 4 tv., 2300 København S

Her ser vi 18-måneders cyklerne siden bunden d. 10. oktober 2002. Denne bund blev efterfulgt af en bund d. 24. marts 2004, knap 18 måneder efter bunden i 2002. Godt 18 måneder efter bunden i marts 2004 kom der en bund d. 13. oktober 2005, svarende til 3 år eller to cykler á 18 måneder efter bunden i oktober 2002. Dernæst kom der en bund d. 14. marts 2007, omkring 17 måneder efter bunden i oktober 2005. Senest kom der en bund d. 10. oktober 2009, næsten 19 måneder efter den forudgående bund.
Nu venter den næste størrecyklusbund, som skal komme 17-18 måneder efter d. 10. oktober 2008, svarende til perioden d. 10. marts - 10. april 2010. Et fald mod cyklusbunden må forventes at starte 30-45 dage før bunden. Derfor skal salgssignaler tages mere alvorligt forud for de store cyklusbunde.
Strategi
S&P 500 lavede en top i 1.130 med indeks- og VIX-divergens. Derfor er 1.130 nu et vigtigt referencepunkt. Brud af 1.130 vil åbne døren for en test af 1.150, hvorefter 1.167 er vigtig modstand (det er toppen for panikmåneden oktober 2008).
TEKNISK SIGNAL er onsdag eftermiddag skiftet til SALG. Missionen for dette salgssignal vil med stor sadndsynlighed være en lukning af det tekniske gap i 21,6 niveauet for VIX. Stop-loss for købspositioner kan rykkes op fra 1.103 til 1.110. Der kan således købes ved 1.110-1.115 med et stramt stop-loss. Stop-loss for shortpositioner kan sættes til 1.126.
Nasdaq Composite vil møde stor modstand ved 2.318. Det er ikke til at sige præcis, hvordan dette niveau eventuelt bliver testet. Det kan være der kommer en stigning over 2.318, hvorefter indekset falder tilbage, eller det kan være, at indekset kommer lige op til niveauet og derefter falder tilbage. Vi anbefaler at sælge kraftigt ved 2.318-2.340. Da 2.318 er et vigtigt niveau, vil det være bedst at holde øje med Nasdaq Composite og ikke gå så meget op i det eksakte niveau for S&P 500.
Børserne verden over har hentet en del af det tabte fra 2008 og samtidig er renten historisk lav i flere lande, hvilket er med til at sætte gang i økonomien igen. De første lande Norge og Australien har allerede hævet renten, hvilket er et tegn på, at krisehjælpen har haft en positiv virkning.
Der er da også flere lyspunkter at spore i både USA, Europa og ikke mindst i Fjernøsten, hvor flere nøgletal har vist vækst i det sidste kvartal, men der er fortsat en bid vej. Det er specielt arbejdsløsheden, der er fastlåst i flere lande på et højt niveau.
En række selskaber har brugt den bedre stemning til at hente kapital over børsen enten af nød eller som forsikring mod fremtiden. Den lave rente har givet investorerne noget af appetitten tilbage grundet den lave rente.
Opgang i markedet i 2009 har været over en bred kam med bankerne til at trække det hele i gang i begyndelsen. Der er få brancher, som ikke er kommet i gang blandt andet Shipping og enkelte leverandører indenfor byggeriet samt en række IT-selskaber.
Vi mener fortsat, at brancher, der er mindre afhængig af den økonomiske konjunktur samt selskaber hvor ordrebøgerne er fyldt, bør havde investorernes fokus i 2010. ??
Blandt de danske sektorer, som ser mest interessante ud i øjeblikket er: Konsumentvarer, sundhedspleje samt finans. De tre sektorer har begge en opadgående MACD og signalmodellerne er alle i køb på ugebasis.
Den danske energisektor har bevæget sig vandret siden juli måned. Største aktie i sektoren er Torm.
Sektorens materialer er det eneste indeks, som er overkøbt på ugeniveauet, mens industrisektoren er faldet tilbage efter en top i slutningen af november måned.
Man skal derfor også holde øje med de internationale indeks, der viser den generelle vej samt dollaren og råvarepriserne, der indikerer, hvordan efterspørgselen udvikler sig.
Godt Nytår