OVERBLIK
Nervøsitet præger fortsat de finansielle markeder over hele verden. De mange budgetstramninger i Europa giver nu frygt for, at det kan medføre at dobbelt dip. Men den positive udvikling fortsætter blandt andet i Kina, Indien og Brasilien.
FLSmidth fik onsdag en mindre ordre fra Rusland på et guldbearbejdningsanlæg. Teknisk har aktien været i faldende tendens siden toppen i midten af april måned. RSI og Momentum er begge faldende på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger bliver testet som støttelinie i niveauet 375 og Bollingerkanal går i køb ved brud af niveauet 380.
Maconomy ligger bag ugens største stigning og til dato er aktien steget 108,2 pct. Det amerikanske selskab Deltek har lagt et købstilbud på 20,5 pr. aktie. Aktien tog et pænt hop op den 26. maj, så spørgsmålet er, om nogen vidste noget.
Novo Nordisk er i gang med at få godkendt Victoza på flere markeder rundt om i verden. Seneste har Canada og Japan godkendt produktet og næste land på listen er Indien. Teknisk er aktien i en stigende trendkanal siden april 2009.
Der er flere af de mindre aktier, der ikke er fulgt med markedet op i løbet af marts og april måned. Blandt andet Harboe der er faldet tilbage i løbet af 2010.
Endvidere har DFDS mistet godt 14 pct. siden maj måneds begyndelse og en bundformation i niveauet 360 er ved at blive etableret med et modstandsniveau omkring 400-420.
Der kommer ikke nogle interessante danske regnskaber i den kommende uge. Men i Sverige er Clas Ohlson aktuel med deres årsregnskab. Aktien ligger i en faldende tendens, men brud af 125 vil indikere en trendvending.
C20-TEKNISK
Teknisk har C20 etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, og samtidig blev der etableret et ”gap” i grafen i niveauet 392,09-396,34. Endvidere er der et åbent ”gap” fra februar måned og det er fra slutningen af maj.
På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal, da niveauet 389 er blevet brudt. Både det korte glidende gennemsnit (5) og det lange glidende gennemsnit (20) er blevet brudt nedefra og holder den stigende tendens i indekset, vil der blive etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet i løbet af nogle dage. På ugebasis har Momentum fundet en bund og den samme tendens ses i RSI. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation og er stigende. Nærmeste modstandsniveau er 420, mens stop-loss er ved 370. Vi anbefaler, at man køber aktien med stigende Momentum men bemærk markedet er fortsat nervøst og store udsving på forventes.

Her ses bevægelsen fra 1.219 til 1.040 for S&P 500. En korrektion på 38 pct. kan ses ved den første linie (grøn), som yder modstand ved 1.108.

Her ses S&P 500.
Trendlinier behøver ikke altid at røre flere end to punkter. Nogle gange ligger det afgørende i den parallelle linie.
Det betyder, at der kan tegnes en trendlinie, der rammer flere end to punkter. Herefter kan der indsættes en parallel linie ved et interessant punkt som en vigtig top eller bund.
Denne parallelle linie rammer måske ikke flere end to punkter, men det kan være en indikation på, at det vil ske i fremtiden.

S&P 500 har sit 200-dages glidende gennemsnit ved 1.106.
Et glidende gennemsnit har ikke noget forudsigende/ledende karaktertræk, men er blot en samling af historisk data.
Historisk data kan dog være en god indikator for fremtidig bevægelser - som en god pyskolog ville sige "past behaviour is a good indicator of future behaviour".

Her ses det 21- og 55-ugers glidende gennemsnit for S&P 500.
Der er endnu ikke noget salgssignal, idet det korte (21-ugers) gennemsnit endnu ikke har brudt det lange (55-ugers) gennemsnit.
Det 55-ugers glidende gennemsnit yder støtte ved 1.080 niveauet.
Danisco opjusterede forventningerne til årsregnskabet som følge af en solid og bedre udvikling end ventet i fjerde kvartal 2009/10. Koncernomsætningen for regnskabsåret 2009/10 hæves til ca. 13,65 mia. kr. mod den tidligere forventning på ca. 13,4 mia. kr., som udmeldt i regnskabsmeddelelsen for tredje kvartal.
Derudover har Danisco haft et godt produktmix og en høj udnyttelsesgrad på sine fabrikker, og selskabet forventer derfor et EBIT før særlige poster og aktiebaseret aflønning på mindst 1.700 mio. kr. Det svarer til en opjustering af indtjeningen på over 100 mio. kr. i forhold til selskabets tidligere forventning.
Med børsnotering af Chr. Hansen Holding har man et godt sammenligning grundlag for flere af Daniscos forretninger.
Det har blandt andet været Sweeteners forretning, der har oplevet en vækstnedgang og været med til at presse væksten i koncernen. Danisco fortsætter med omstruktureringen og kapacitetstilpasningen.
De to andre forretningsområder: Enablers (emulgatorer, hydrokolloider og ingrediensløsninger) samt Cultures har begge oplevet en positiv udvikling i væksten de seneste par år.
Begge forretningsområder har været igennem forskellige effektiviseringstiltag med modernisering af fabrikker og omlægning af kapaciteten.


Selskabet offentliggør deres årsregnskab den 22. juni. Den dårlige start på foråret kan påvirke salget af smagsstoffer til iscreme-industrien samt andre forretninger, der er afhængige af godt vejr.
Teknisk har aktien etableret en faldende tendens, hvilket har brudt den stigende tendens på ugebasis. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge etableret et salgssignal på ugebasis og de glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis.
Tilbagefaldet i aktien har sendt RSI ned i det oversolgt niveau på ugebasis så der er lagt op til en rebound og først modstand er i niveauet 380 og herefter 420. Momentum har etableret en bundformation på ugebasis, mens MACD fortsat er i en faldende tendens.
På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal ved brud af niveauet 368 og det lange glidende gennemsnit (20) testes nedefra af den stigende tendens i aktien.
Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation, hvilket indikerer, at den langsigtede tendens også er ved at etablere en vending.

Prismæssigt er der ikke sket det store siden sidst.
Faktisk handles S&P 500 på næsten samme niveau som sidste torsdags lukning, nemlig omkring 1.103 niveauet.

Graf fra Stockcharts.
Sidste uge nåede McClellan Oscilator (MO) tæt på nul-linien, da S&P 500 lukkede i 1.103.
Denne uge brød MO sidste uges top, hvilket indikerede, at S&P 500 skulle over 1.103.
S&P 500 kom så op i 1.105 i går, men der er endnu ikke klare købssignaler. MO ligger også forholdsvis tæt på nul-linien, hvorfor der stadig kan komme en afvisning i dag (fredag) eller i starten af næste uge.
Vi befinder os således fortsat i en neutral zone, hvor der ikke for alvor kan anbefales køb endnu, ligesom short-positioner heller ikke er oplagte.
Det vigtige niveau for MO er denne uges bund omkring minus 50 niveauet. Hvis dette niveau holder som støtte, så vil det skabe et stærkt fundament for stigning, mens et brud af dette niveau hurtigt kan sætte gang i en ny panikfase.
Da MO ramte minus 130 var det dog et meget negativt signal, nærmest som et enormt jordskælv, som ikke bare giver efterskælv, men også vil kræve længere tids genopbygning. Derfor er vores forventning, at maj måneds bund i 1.040 for S&P 500 som minimum vil blive testet de kommende måneder.
Dette udelukker dog ikke en mulig bevægelse op mod 1.130-1.140 niveauet for S&P 500, som dog først skal klare det større modstandsområde ved 1.104-1.108.
For god ordens skyld skal det da nævnes, at MO afspejler Momentum i bredden i NYSE Composite og ikke S&P 500, men de to indeks følger stort set hinanden, hvorfor MO sagtens kan bruges i analysen af S&P 500.

Graf fra Stockcharts.
Værdierne i MO lægges hver dag til den akkumulerede værdi, hvilket skaber Summations Index.
MO er således en mere kortsígtet indikator, mens Summations Index viser en mere langsigtet trend i likviditeten.
Vi har sat en Parabolic-indikator (den prikkede linie) på Summations Index. Denne prikkede linie fungerer som en køb eller salgsindikator. Der er fortsat et salgssignal, men fordi MO er gået i plus (+9), så er Summations Index vendt opad.
Nogle gange ser man dog en "krog"-formation, hvor Summations Index efter en vending hurtigt efter få dage vender i den modsatte retning igen.

Graf fra Online Trader.
Her ses en timegraf over S&P 500 fra starten, hvor indekset knækkede helt sammen. Der er meget stor omsætning samlet i de markerede intervaller. Først er der støtte 1065 niveauet, som holdt denne uges bund. Herefter er der modstand ved 1.108 niveauet, hvorefter 1.130-1.138 vil være vigtig modstand. Kan indekset etablere sig over 1.145 niveauet, så er der øget sandsynlighed for, at panikfasen er bag os, og at S&P 500 er på vej mod 1.220 niveauet som minimum.

Graf fra Online Trader.
Her ses den tilsvarende timegraf for Nasdaq Composite, som er stærkere end S&P 500, idet indekset i går lukkede over den første modstandslinie omkring 2.300.
Nasdaq Composite møder modstand ved 2.320 og 2.342, men den store modstand er ved 2.360 niveauet.
Kan indekset etablere sig over dette niveau, så er der øget sandsynlighed for, at panikfasen er bag os, og at de ledende indeks vil bevæge sig mod nye højder for 2010.
Ser vi på månedsgraferne, så var der en markant stigning i omsætningen i maj måned, hvilket øger sandsynligheden markant for, at bundene fra maj bliver testet igen.
På den baggrund ville vi forvente, at S&P 500 og Nasdaq Composite bliver afvist ved de store modstandsområder, vist i timegraferne, svarende til 2.360 niveauet for Nasdaq Composite og 1.140 niveauet for S&P 500.

Maj måneds omsætning bliver kun overgået af omsætningen i oktober 2008, som var den største nogensinde. Det ville være meget overraskende, hvis ikke Nasdaq Composite skal ned i 2.140 igen, mest sandsynligt inden for de næste 90 dage.

Graf fra Stockcharts.
NYHL er meget tæt på et købssignal. Der er således lagt op til et købssignal, hvilket de ledende indeks kan bryde deres nærmeste modstandsniveauer. Mere præcist, vil der blive afgivet købssignaler, hvis S&P 500 bryder 1.108 niveauet. I det tilfælde vil der blive åbnet for en bevægelse mod 1.130-1.140 niveauet.
Samlet vurdering
Med baggrund i maj måneds store omsætning og det klimatiske niveau for MO i minus 130, som lægger op til længere tids genopbygning, så forventer vi ikke, at eventuelle købssignaler vil starte bevægelse mod 1.220 niveauet.
Men med købssignaler er der naturligvis ingen grund til at opbygge short-positioner, før indeksene rammer vigtige modstandsniveauer, hvor der kan spekuleres i, at købssignalerne vil blive afvist.
S&P 500 handles på samme niveau som sidste uge, men de stigende toppe i MO har skabt mere opadgående acceleration, hvilket kan sende S&P 500 over 1.108.
TEKNISK SIGNAL er fortsat i SALG, men brud af 1.108 vil formentlig føre til et skift til KØB.
Brud af minus 50 for MO vil formentlig føre til en ny runde panik, der kan sende S&P 500 et sted mellem 950-1.020.
Lad andre investere i valutamarkedet for dig
– opret en investeringskonto hos NPforex.com A/S
Trends Kapitalpleje A/S lancerer nu en unik investeringsmulighed i samarbejde med NPforex.com på valuta markedet
Få en attraktiv eksponering i valutamarkedet uden at røre en finger. Hvis du søger allokering i valutamarkedet, som er verdens største finansielle marked, men ikke ønsker eller har tid til at investere selv, så lad andre investere for dig. NPforex.com udbyder en fair model baseret på aktive investeringsstrategier der har leveret positive afkast.
Du får ingen gebyrer eller administrationsomkostninger, fuld gennemsigtighed, maksimal fleksibilitet for indskud og fuld dispositionsret ved gevinst hjemtagning. Kort sagt attraktive og konkurrencedygtige betingelser.
Siden den 7. april 2010 frem til den 26. maj 2010 har afkastet været på 8,43 pct.
Der er tale om et systematisk handelssystem, som ikke er baseret på, om euroen stiger eller falder, men som i løbet af dagen foretager handler, når der er små skævheder i EUR/USD-markedet, og euroen enten er overkøbt eller oversolgt.
Systemet er ligeglad med, om der er vækst i Europa eller ej, om aktierne stiger eller falder og om alverdens budgetunderskud kommer under kontrol eller ej.
Investorer skal derfor se det som en investering, der giver et stabilt positivt afkast - både i høj- og i lavkonjunkturer.
Du kan læse mere om strategien her: http://da.npforex.com/fund-manager.aspx
Du kan læse mere om managed accounts her: http://da.npforex.com/managed-accounts.aspx
Den 17. juni afholdes et arrangement i København, hvor der vil være fokus på den nye strategi. Du kan tilmelde dig det arrangement her: http://da.npforex.com/seminarer.aspx
Du vil som investor kunne følge alle handler live og du kan med dags varsel trække dine penge ud. Det er en meget likvid og gennemsigtig investering.
Der skal gøres opmærksomt på, at der nogle gange i systemet kan være tale om gearede investeringer, hvilket indebærer en høj risiko. Historiske afkast er samtidig ingen garanti for fremtidige gevinster.
Lundbeck har oplevet en positiv start på salget af Parkinson-medicinen Azilect på det franske marked. Lundbecks japanske partner Mochida ventes at indsende registreringsansøgning for Cipralex senest i første kvartal 2011.

Teknisk tester aktien niveauet 85, som bestod testen som støtteniveau. Den stigende tendens i aktien betyder, at både det korte (5 dages) og det lange (20 dages) glidende gennemsnit er blevet brudt på dagsniveauet.
Momentum er stigende på ugebasis, mens MACD er ved at etablere en bundformation på ugebasis. RSI er fortsat nede i det overkøbte niveau, så der er lagt op til en rebound. Der er ”gap” i niveauet 98,8-99,2. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation, hvilket indikerer, at Lundbeck ser interessant ud på langt sigt.
Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i salg på ugebasis og først ved brud af niveauet 100 går de i køb. Vi giver aktien en hold-anbefaling på niveauet – men spekulativt køb ved brud af niveauet 92 og målkurs 102 og stop-loss 87.
Novozymes fortsætter i den stigende trendkanal, der blev etableret tilbage i april måned 2009. Aktien er steget med 22,4 pct. i årets start. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en stigende tendens. Den seneste måned har aktien konsolideret sig i niveauet omkring 620-680. Konsolidering har fået RSI og Momentum til at falde tilbage på ugebasis.
MACD har ligeledes etableret en top-formation, hvilket bekræfter, at aktien har brug for en konsolidering i niveauet 630-670. Momentum på månedsniveauet er fortsat stigende, hvilket indikerer, at den langsigtede hastighed fortsat er intakt. Vi giver aktien en hold-anbefaling på niveauet.

NeauroSearch har etableret en trippel bund siden marts måned 2009. Aktien faldt i april måned til til niveauet omkring 80 grundet fejl i data. Der er derfor lagt op til en rebound i den kommende tid med modstand i niveauet 140. Modstandsniveauet 140-160 var tilbage i september/ oktober måned et modstandsniveau.
Momentum på månedsniveauet er stigende, hvilket lægger op til muligheden for en rebound i den kommende tid. Momentum på ugebasis bevæger sig vandret, så hastigheden har ikke meldt sin ankomst i den sekundære bølge.
På dagsniveauet er aktien fortsat i salg i Bollingermodellen og først ved brud af niveauet 85 går modellen i køb. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt, men det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 88,5 om et modstandsniveau.
Den spekulative investor bør samle op i niveauet med målkurs 120 og stop-loss i niveauet 75.

Nikkei nærmer sig igen niveauet 10.000 og har etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingermodellen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra på dagsniveauet og det lange glidende gennemsnit test i øjeblikket i niveauet 10.000.
Momentum har etableret en bundformation på ugebasis, mens RSI end ikke har etableret en bundformation. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation, hvilket indikerer, at markedet skal op i den kommende tid.
Svækkelsen af yen i den seneste tid kan hjælpe med øget salg for de japanske selskaber. Det japanske marked har testet støtteniveauet omkring 9500, som ser ud til at kunne modstå salgspresset. Nærmeste modstandsniveau er ved 10.000 og herefter i niveauet 11.000,
Strategi: Afvent udviklingen.

OMXS30 er brudt igennem de 980 og tester modstandsniveauet 1010 og de sidste par dages stigning betyder, at Bollingerkanalen har etableret et købssignal på dagsniveauet. Endvidere har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross”. RSI og Momentum har begge etableret en bundformation på ugebasis, hvilket indikerer, at markedet er ved at vinde styrken og hastigheden tilbage.
MACD fortsætter den faldende tendens på ugebasis, men den faldende tendens er aftagende. Momentum på månedsniveauet er faldende og har endnu ikke etableret en bundformation, som man har set det i andre internationale indeks.
Orc Software er fortsat den stigende tendens og vi anbefaler, at man hæver stop-loss. RSI og Momentum har begge etableret en bundformation på ugeniveauet og MACD er ved at etablere en bund, hvilket bekræfter potentialet i aktien på sigt.

Skistar er igen begyndt at røre på sig efter en test af støtteniveauet 115. Momentum, RSI og MACD har alle etableret en bundformation på ugebasis, hvilket indikerer, at der potentiale til yderligere stigninger i den kommende tid med modstand ved 144. Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet med støtte i niveauet 121.
Strategi: Vi anbefaler køb af svenske aktier.

Frankfurt, Dax 30 tester modstandsniveauet 6100. Stigningen de sidste par dage har fået RSI og Momentum til at stige på ugebasis. Stigningen de sidste par dage har etableret et købssignal Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på dagsniveauet har givet et ”Golden Cross”. Momentum på månedsniveauet er stigende og har etableret en bundformation – ved månedens slutning ved vi, om det kunne holde. Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis og først ved brud af niveauet 6200 går modellerne i køb på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 6300 og nærmeste støtteniveau er ved 5800.
Strategi: Niveauet 6000 er brudt – fastholder spekulativt køb.
Dollaren handles vandret i niveauet og med en RSI-model, som har etableret en top-formation er der lagt op til en korrektion indenfor de kommende uger. Momentum fortsætter den stigende tendens på både uge- og månedsniveauet, så der er divergens mellem modellerne. Fredag lukkede dollaren i 6,1690 mod 6,0086 i sidste uge.
Francen har i ugens løb genetableret den stigende tendens på dagsniveauet og modstandsniveauet er fortsat omkring 5,3. De glidende gennemsnit på dagsniveauet har etableret et ”Golden Cross” med støtte i niveauet 5,18. RSI og Momentum stiger begge på ugebasis, så der er lagt op til en test i den kommende tid. Trenden er dermed fortsat stigende på ugebasis. Fredag lukkede francen i 5,2668 mod 5,2189.
Pundet tester modstandsniveauet 8,9, hvilket er noget højere end den foregående top fra juni sidst, der var i 8,8. RSI er nu oppe i det overkøbte niveau op ugebasis, hvilket indikerer, at pundet skal have en mindre korrektion. Det nærmeste støtteniveau er ved 8,8. Pundet lukkede fredag i 8,9912 mod 8,7548 i sidste uge.
Den svenske krone er kommet godt tilbage og er brudt over toppen fra maj måned. RSI, MACD og Momentum stiger alle tre på ugebasis, hvilket indikerer, at bunden i niveauet 78,5 fra januar 2008 skal testes i den kommende tid, og herefter er næste modstandsniveau ved 79. Dermed forsvinder den store rabat på den anden side af Sundet. Endvidere kan en styrkelse af den svenske krone betyde, at flere svenske turister i det danske sommerland, hvilket er tiltrængt efter et koldt forår. Den svenske krone lukkede i 77,91 mod 77,05. Dermed er den svenske krone steget med 7,6 pct.
Yen er blevet svækket, efter regeringschefen er trådt tilbage. RSI og Momentum har begge etableret en topformation på ugebasis, hvilket indikerer, at yen skal svækkes de kommende uger og nærmeste støtteniveau er ved 6,4. Fredag lukkede yen i 6,6587 mod 6,5815 i sidste uge.

De amerikanske renter ligger i en fortsat faldende tendens på ugebasis og samtidig er RSI oversolgt på ugebasis. Den danske rente fortsætter med at falde grundet øget efterspørgsel på danske obligationer.
Den 30-årige amerikanske rente forsøger at etablere en stigende tendens på dagsniveauet og er brudt igennem det korte og det lange glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit er ved at etablere et ”Golden Cross” på dagsniveauet. Der er divergens mellem RSI og Momentum på ugebasis, idet Momentum er stigende, mens RSI er faldende, og det giver en indikation om konsolidering i niveauet omkring de 4,1-4,5.
Den 10-årige amerikanske rente viser samme udvikling som den lange rente. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation, hvilket lægger op til en stigning på sigt. Nærmeste modstandsniveau er ved niveauet 3,55, mens støtteniveauet er ved 3,15.
Cibor 6 måneder er faldet tilbage i denne uge og handles under 1,5. Den korte 2-årige danske statsobligation handles i niveauet omkring 0,8. Der er divergens mellem RSI og MACD på ugebasis, hvilket indikerer, at renten har brug for en konsolideringsfase.
Den mellemlange 5-årige statsobligationsrente har taget et lille hop op torsdag grundet stigning i aktiemarkedet. Stigningen i den mellemlange obligation har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på dagsniveauet. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation og billedet er ved at blive ændret i forhold til sidste uge.
Råvaremarkedet for metal viste et mindre tilbagefald i ugens løb. Kobber holder sig fortsat under niveauet 7000 med støtte i niveauet 6600. MACD og Momentum er begge faldende på ugebasis og RSI er nede i det oversolgte niveau, så det giver mulighed for en rebound. Den samme tendens ses i aluminium, bly og zink.
Brent Crude Futures har bevæget sig i niveauet 70-75 de seneste par dage. Modstandsniveauet 75 kunne ikke brydes i første omgang og Brent er faldet tilbage til niveauet 72.

31. maj 2010 Fitch nedjusterede sin kreditværdighed af Spanien til AA+ fra tidligere AAA, men med et ‘stable’ outlook.
1. juni 2010 SAS gennemfører en sammenlægning af sine aktier i forholdet 1:30. Sidste dag for handel med SAS aktien før sammenlægning er den 4. juni. Første handelsdag efter sammenlægning er d. 7. juni 2010. Sammenlægningen betyder, at antallet af aktier i SAS mindskes fra 9,8 mia. til 329 mio.
2. juni 2010 3. juni 2010 Novo Nordisk har desuden i dag modtaget godkendelse af prisen for Victoza, til behandling af type 2 diabetes, fra de japanske sundhedsmyndigheder. Deltek har besluttet at fremsætte et kontant offentligt købstilbud til alle aktionærer vedrørende samtlige udstedte aktier i Maconomy. Købstilbuddet er rettet mod alle Maconomy aktionærer til en kurs på 20,50 kr. pr. aktie.
4. juni 2010 Den amerikanske beskæftigelse viste i maj en stigning på 431.000. Det var svagere end konsensus på 536.000. Folketællingen bidrog med 411.000 jobs, hvorfor den underliggende beskæftigelse steg med 20.000.