Energi Danmark A/S: Energi Danmark koncernen fortsætter væksten

Udgivet den 23-03-2018  |  kl. 16:09  |  

Energi Danmark koncernen fortsætter væksten
Aarhus den 23. marts 2018

I 2017 leverede Energi Danmark koncernen et resultat før skat på 71,4 mio. kr. Med en omsætning på 17,2 mia. kr. og et salg på godt 47,5 TWh på de nordeuropæiske markeder har koncernen fortsat succes med sine langsigtede vækstplaner.

Energi Danmark koncernen realiserede i 2017 et resultat før skat på 71,4 mio.kr. mod 145,4 mio. kr. året før. 2017 var et omskifteligt år, hvor indtjeningen især i 2. halvår var udfordret grundet volatile europæiske energimarkeder. Årets resultat før skat blev 71,4 mio. kr. efter et halvårsresultat før skat på 64,7 mio. kr., hvilket ikke er tilfredsstillende ift. budgettet på 130 mio. kr. Med nye tiltag som fx udviklingen af et nyt afregningssystem, BIO, samt en kraftig udvidelse af vindmølleporteføljen har året i sin helhed dog været et spændende år for Energi Danmark koncernen.

- Kunderne viser stor tiltro til os og efterspørger vores produkter og ydelser, herunder vores nordeuropæiske koncept One Stop Shop. Det har resulteret i, at vi endnu en gang sætter omsætningsrekord som følge af en flot kundetilgang i 2017. Koncernens omsætning er vokset med godt 2 mia. kr. fra 15,1 mia. kr. til 17,2 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på godt 13,9 %, udtaler adm. direktør Jørgen Holm Westergaard.

Koncernens svenske datterselskab, Energi Försäljning Sverige, opnåede i 2017 et rekordstort salg på i alt 10,6 TWh. Det er tæt på en fordobling af salget i 2016 og er et meget tilfredsstillende resultat.

Samtidig har også koncernens finske datterselskab, Energia Myynti Suomi Oy, oplevet endnu et rekordår med en markant stigning i salget fra ca. 6 TWh i 2016 til et salg i 2017 på hele 10,8 TWh.

Også koncernens yngste selskaber i hhv. Norge og Tyskland har begge leveret et tilfredsstillende salg, og særligt i Tyskland er salget gået godt med over 60 % i forhold til 2016.

- Energi Danmark koncernen fastholder ambitionerne om udvikling og vækst i Nordeuropa. Med vores fokus på procesoptimering og digitalisering, nye produkter, forbedrede kundesystemer og services i alle lande tror vi på fortsat værditilvækst for både kunder, medarbejdere og aktionærer, konkluderer bestyrelsesformand Jesper Hjulmand.

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Jesper Hjulmand, tlf. 70 29 29 00 eller mobil 40 58 35 65.
Adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, tlf. 87 42 62 62 eller mobil 22 37 87 80.

Årsrapporten 2017 fremlægges på selskabets ordinære generalforsamling den 6. april 2018.

Energi Danmark AS - Annual Report 2017


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Energi Danmark A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal