25 migranter fundet i kølecontainer på dansk fragtskib

Udgivet den 19-11-2019  |  kl. 21:25  |  

25 mennesker er fundet i en kølecontainer på et fragtskib fra Holland til England.

Det bekræfter skibets danske rederi DFDS over for Ritzau. Informationschef i DFDS Gert Jakobsen oplyser, at skibet sejler under dansk flag.

Lokale myndigheder i Holland skriver ifølge nyhedsbureauet Reuters i en meddelelse, at alle er i live. Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om de 25 menneskers tilstand.

Han fortæller, at migranterne er sendt til tjek på hospitalet for nedkøling. Deres nærmere tilstand kendes ikke. Informationschefen fortæller dog, at han ikke har oplysninger om, at nogen skulle være omkommet.

- Jeg ved ikke rigtigt noget om deres tilstand, andet end at alle 25 blev taget imod af ambulancerne, der ventede på kajen og blev ført til hospital for at blive undersøgt for nedkøling.

- De var underafkølede af at være i køletraileren. Derfor bliver de undersøgt. Vi ved ikke, hvordan det går dem nu, siger Gert Jakobsen.

Han har ikke nogen oplysninger om, hvor migranterne er fra.

Ifølge de foreløbige oplysninger er der tale om en nødsituation, rapporterer den hollandske tv-station NOS.

Op mod 20 ambulancer blev sendt til den havn i byen Vlaardingen i Holland, hvor skibet var på vej retur til.

Fragtskibet, "Britannia Seaways" stævnede ud klokken 15.30, men vendte om, efter at de mange blinde passagerer var fundet, fortæller Gert Jakobsen.

- Man fandt ved cirka 17-tiden, at der var migranter i den ene af trailerne - en køletrailer, fordi migranterne havde lavet et hul i køletraileren. Man vidste også, at der var en del migranter inde i traileren. Så skibet valgte at vende om.

- Vi tog også kontakt til politiet i Holland med det samme, som så ventede, da vi kom i land, siger han.

Han fortæller, at det er et kendt problem med migranter, der forsøger at komme ind i Storbritannien.

- Vi gør alle steder, alt hvad vi kan. Med hunde, der undersøger, med målere, der kan måle CO2 i luften efter menneskelig udånding. Vi gennemsøger trailerne. Men her taler vi en forseglet køletrailer. Den kan vi ikke gå ind og kigge i.

- Så det er et problem, som er der, og som vi gør alt for at løse, og som vi vel også har løst til dels. Desværre ser vi for hyppigt alligevel, at der kommer nogen igennem det ellers meget finmaskede net, siger Gert Jakobsen.

For fire uger siden blev 39 migranter fra Vietnam fundet omkommet i en lastbil i den engelske by Essex. Lastbilen var kommet til Storbritannien med færge fra Belgien.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse