AaB sælger Bassogog og opjusterer med 25 millioner

Udgivet den 20-02-2017  |  kl. 06:34  |  

Superligaklubben AaB kan sætte et pænt millionbeløb ind på kontoen, efter at salget af angriberen Christian Bassogog til den kinesiske klub Henan Jianye FC er faldet på plads søndag.

I en fondsbørsmeddelelse oplyser AaB, at forventningerne til 2017-regnskabet er ændret fra et kalkuleret underskud på 10 millioner kroner til et overskud på 15 millioner kroner.

- Heri er indregnet investeringer i spillertruppen i det kommende transfervindue i sommeren 2017 og yderligere strategiske investeringer i den kommercielle udvikling af klubben, lyder det i meddelelsen fra klubben.

AaB oplyser, at der er tale om det største salg i klubbens historie.

Det kommer, to uger efter at Christian Bassogog blev kåret til turneringens bedste spiller ved Africa Cup of Nations, hvor han var med på Camerouns guldhold.

I kontrast til bedrifterne med landsholdet nåede Bassogog aldrig at udvikle sig til en lysende profil i sine halvandet år i Nordjylland.

Den store handel kommer da også bag på AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde.

- Forløbet med Christian Bassogog er både for "Basso" og for AaB en fantastisk historie, siden han kom til prøvetræning hos os for kun halvandet år siden.

- Hverken Lars Søndergaard (AaB's tidligere cheftræner, red.) eller jeg var i tvivl om, at Christian Bassogog med sine driblefærdigheder, sin fart og sin fysik havde nogle unikke spidskompetencer, men ingen havde selvfølgelig forestillet sig udviklingen gå så hurtigt, siger Allan Gaarde i en pressemeddelelse.

Bassogog tager afsked med AaB efter 30 superligakampe og fire mål.

- Nu har jeg fået et tilbud, som jeg ikke kan sige nej til, og jeg ser frem til nye og spændende oplevelser i Kina, siger den nyslåede Henan Jianye-spiller.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,13%
 
24/03/17

 
0,04%
 
24/03/17

 
0,04%
 
24/03/17

 
-0,02%
 
24/03/17

 
0,00%
 
24/03/17

 
0,00%
 
24/03/17

 
0,00%
 
24/03/17

 
0,00%
 
24/03/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder