Afsløring: Nordea i dobbeltrolle under forhandlinger om Swipp - citat

Udgivet den 20-10-2016  |  kl. 06:36  |  

Nordea har haft to kasketter på i spillet om betalingstjenesten Swipp, som i sidste uge fik et nyrestød, der kan koste den livet, da storbanken smuttede over til hovedkonkurrenten Danske Bank og Mobilepay. Det skriver Finans.

Finans har fra en række centrale kilder fået indsigt i forløbet op til det spektakulære brud. Det viser, at Nordea har kørt en slags dobbeltspil, som gamle samarbejdspartnere kalder alt fra »ikke kønt« til »topkontroversielt«.

Før sommerferien indledte Danske Bank og Swipp-bankerne en dialog, som i løbet af august skiftede karakter til egentlige forhandlinger om et fremtidigt samarbejde. De flere end 70 banker bag Swipp havde oprettet et forhandlingsudvalg på fire personer, hvis ene medlem var Nordeas chef for privatkunder, Torben Laustsen.

Samtidig med at han har forhandlet på hele Swipp-kredsens vegne, kørte hans chef, Peter Lybecker, soloforhandlinger med Danske Bank. Disse forhandlinger mundede torsdag i sidste uge ud i en aftale mellem Nordea og Danske Bank, som Swipp-bankerne først fik kendskab til ud på eftermiddagen dagen før, og som efterlod dem i en tilstand af granatchok.

Nordea forsvarer sin dobbeltrolle.

- Vi har deltaget i det omtalte forhandlingsudvalg for at beskytte vores 30 pct. ejerinteresse i Swipp. Da udsigten til en aftale i regi af Swipp trak ud, valgte vi at indgå en aftale direkte med Danske Bank. En aftale, der også rummer en åben invitation til øvrige banker. Vi har fra starten af forløbet gjort det klart, at en eventuel aftale med en tredjepart ville kræve en individuel aftale mellem hver enkelt bank og tredjeparten, skriver pressechef Martin Kjærsgaard Nielsen i en e-mail til Finans.

/ritzau/FINANS

 

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:03:01

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:03:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder