Det amerikanske aktiemarked kunne efter torsdagens handel lukke i plus for tredjedag i træk. Finanssektoren lå i spidsen med flotte stigninger, især trukket op af den amerikanske storbank Citigroup. S&P500 steg til nyt rekordniveau i hele 16 måneder.
Dow Jones lukkede 0,42 pct. højere i indeks 10612 mens S&P500 steg med 0,4 pct. til 1150,2 og Nasdaq endte 0,4 pct. højere i 2368,5.
Før markedets åbning i New York blev der ellers offentliggjort let skuffende tal for den amerikanske beskæftigelse.
Antallet af nytilmeldte ledige i USA viste sig at i sidste uge at være på 462.000. Ventet var 460.000 mod 468.000 ugen før. Antallet af fortsatte ledige blev i forrige uge på 4,56 mio., hvilket var flere end de ventede 4,50 mio.
Det lagde dog kun en dæmper på aktiemarkedet, der efter de seneste dages stigninger kunne lukke med S&P500 i det højeste niveau i hele 16 måneder.
Der var i torsdagens handel spekulationer om, at den meget omtalte sundhedsreform i USA, er ved at smuldre i hænderne på præsident Barack Obama, det tog investorerne godt i mod.
Finanssektoren blev igen dagens vinder, især godt hjulpet af storbanken Citigroup der steg med hele 5,6 pct. Fremgangen kom efter at topchefen i banken, Vikram Pandit, vurderede at banken vil komme ud med en bedre indtjening i det kommende år, samtidigt med at banken vil kunne dække sine egne fremtidige tab.