Alphaliner: 2017 kan blive rekordår for ophug i containerbranchen

Udgivet den 18-01-2017  |  kl. 12:23  |  
Maersk

Der er over de seneste måneder kommet lidt bedre styr på den ellers enorme overkapacitet af containerskibe, der har præget verdenshavene gennem efterhånden flere år.

Og 2017 kan meget vel blive et rekordår i forhold til ophugning af containerskibe, lyder vurderingen fra analysehuset Alphaliner.

Således kan ophugningen nå en kapacitet svarende til 750.000 tyvefodscontainere (teu), vurderer Alphaliner. Det vil dermed slå den hidtidige rekord på 655.000 teu fra 2016.

Ifølge Alphaliner er der allerede blevet skrottet skibe med en kapacitet på 42.000 teu, og der er yderligere 113.000 teu i kapacitet på vej væk fra havene i de kommende uger.

For meget kapacitet på havene har gennem de seneste år været med til at presse priserne på containerfragt ned i et historisk lavt og underskudsgivende niveau for rederierne.

Mod slutningen af 2016 blev raterne dog forbedret væsentligt - blandt andet som følge af den igangværende konsolidering i sektoren, hvor flere rederier er blevet smeltet sammen, men også på grund af konkursen i det sydkoreanske rederi Hanjin Shipping, der også fjernede lidt kapacitet fra havene.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/09/17

 
0,00%
 
03:37:01

 
0,05%
 
20/09/17

 
0,00%
 
03:37:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder