Ambu: Store investorer kritiserer bestyrelsesformand

Udgivet den 18-06-2019  |  kl. 23:53  |  

Investorerne kritiserer nu formanden for Ambu, Jens Bager, efter selskabet mandag aften nedjusterede sine forventninger til både 2018/19 og 2019/20.

Det skriver Finans.

Aktien faldt mandag med cirka 14 pct., og kursen er nu godt og vel halveret siden afskedigelsen af den tidligere administrerende direktør, Lars Marcher, for godt en måned siden.

- Når vi evaluerer forløbet, ser det ud, som om der er en rød tråd af manglende balance i hele ledelses-setuppet, vurderer Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension, over for Finans.

Han peger på, at bestyrelsen lod Lars Marcher komme med meget optimistiske meldinger, som den nye topchef, Juan Jose Gonzales, siden har måttet trække tilbage. Anders Schelde stiller derfor spørgsmålstegn ved, om bestyrelsen har givet tilstrækkeligt med modspil til Lars Marcher.

Også Carsten Dehn, porteføljeforvalter i Lannebo Fonder, er kritisk.

- Det er ekstremt sent, at bestyrelsesformanden træder i karakter. Jeg tror, at det er et udtryk for et specielt magtforhold, hvor det har været CEO'en, der har kørt tingene, siger Dehn.

Dansk Aktionærforeningen stiller samtidig skarpt på, at Jens bager i forbindelse med direktørskiftet holdt fast i både forventningerne og strategien. Samtidig kritiserer foreningen, at Jens Bager sidste år solgte en stor portion aktier i Ambu til en pris langt over det nuværende niveau, skriver Finans.

- Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt Ambu har ændret de finansielle mål. Det undrer mig meget, og jeg har svært ved at se, hvorfor bestyrelsen stædigt fastholdt dem for en måned siden og nu ændrer dem, lyder det også fra Claus Henrik Johansen, senior porteføljeforvalter i Danske Bank, til Finans.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal