Asien: Følger amerikanske indeks ned

Udgivet den 20-11-2017  |  kl. 06:42  |  

De asiatiske aktier følger de amerikanske ned mandag morgen, hvor der tages gevinster hjem efter regnskabssæsonen for tredje kvartal.

Usikkerheden er udløst af amerikansk usikkerhed omkring udfaldet af den forestående skattereform, inden Senatet stemmer sit udkast igennem. Repræsentanternes Hus stemte torsdag i sidste uge sit udspil igennem.

I Senatets foreløbige udspil skulle der ifølge Bloomberg News være indsat forskellige forskydninger, der blandt andet betyder en forsinkelse af sænkningen af selskabsskatten med et år, mens visse andre individuelle skattelettelser skal udfases frem mod 2026.

- Svagheden slår igennem her til morgen delvist grundet profithjemtagning i USA i fredags. Og markedet fortsætter med at fordøje skattereformplanerne, siger Margaret Yang, der er strateg hos CMC Markets i Singapore, til Bloomberg News.

I Japan falder Nikkei-indekset med 0,6 pct., mens det bredere Topix-indeks dykker 0,1 pct. I Kina falder Shanghai-indekset med 1,0 pct., mens CSI-indekset bakker 0,9 pct.

Alt imens falder Hang Seng-indekset i Hongkong med 0,1 pct., mens Taiex-indekset i Taiwan falder 0,4 pct.

Positive afstikkere er der i Sydkorea, hvor Kospi-indekset stiger 0,1 pct., mens også Singapore stikker ud med et plus på 0,1 pct. i Straits Times-indekset.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,6
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng -0,1
China Shanghai Composite -1,0
China CSI 300 -0,9
Taiwan Taiex -0,4
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI +0,1
Sydney ASX 200 -0,2

Indeksværdi kl. 06.40.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:51:02

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:51:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder