b

Udgivet den 07-08-1996  |  kl. 13:36  |  

Det amerikanske marked lavede en markant vending d. 18. september, hvor S&P 500 steg fra 1.133 til 1.265 på blot to dage. Hvis de seneste 18 måneder har vist noget, er det imidlertid, at markedet ikke laver en bund gennem intervention. Bundene i august 2007, januar 2008, marts 2008 og juli 2008 blev alle skabt via rentenedsættelser fra centralbanken, redningsplaner for den finansielle sektor eller restriktioner omkring short-handel. Bunden d. 18. september blev skabt gennem forbuddet mod short-handel i finansaktier samt introduktionen af den store redningsplan på 700 mia. USD. De bunde, der er blevet skabt gennem intervention, er blevet brudt på et senere tidspunkt. Teknisk bekræfter den store omsætning for september måned, at der ikke er lavet en bund endnu, og at bunden skal testes igen. Teknisk set står markedet imidlertid langt bedre end ved tidligere bunde. Langsigtede breddeindikatorer bygger en divergens, som vil sikre en længere periode med stigninger, når først 1.133 er blevet testet. Denne test kan medføre en dobbeltbund eller en lavere bund, men det vigtigste vil være, at divergensen holder, og at omsætningen i forbindelse med testen af 1.133 er faldende. S&P 500 vil have stærk støtte ved 1.080-1.100 i forbindelse med en test af 1.133. På helt kort sigt er der to muligheder: enten en test af 1.133 eller en A-B-C bevægelse, hvor 1.133 til 1.265 svarer til bølge A, efterfulgt af bølge B til 1.180. Bevægelsen afsluttes med bølge C, som når op til 1.320-1.350, hvis den har samme længde som bølge A. Volatiliteten er meget høj, hvorfor bevægelser, der tidligere varede en uge, nu blot varer en enkelt dag. Såfremt 1.180 holder for S&P 500, vil det øge sandsynligheden for, at der er tale om en A-B-C bevægelse mod 1.320-1.350 niveauet. Det er imidlertid ikke før vigtig modstand i 1.220 og derefter 1.275 bliver brudt, at A-B-C bevægelsen bliver bekræftet. Den store omsætning for september betyder dog med stor sandsynlighed, at markedet ikke kan komme udenom testen af 1.133. Efter den potentielle A-B-C bevægelse, må der derfor forventes en bevægelse ned til 1.133 som minimum. Hvis ikke 1.180 holder på den helt korte bane, så må det forventes en test af 1.133 på helt kort bane.

OMXC20-indekset viser nogle skræmmende langsigtede signaler. Der er to skulder-hoved-skulder formationer, som indikerer et nedadgående potentiale. Den store formation indikerer et potentiale til 230 niveauet, hvis halslinien i 370 bliver brudt. Den mindre formation indikerer en bevægelse til 320-330, hvis 385-390 ikke holder på lukkebasis. OMXC20 havde en af årets største omsætningsdage d. 19. september. Intervallet for denne dag var 373-400. Disse to niveauer er vigtig støtte og modstand. Den nederste del af intervallet passer fint med støtteniveauet for den store skulder-hoved-skulder formation. Der er således to vigtige støtteniveauer ved 385-390 og 370. Hvis ikke 370 holder, er der lagt op til en bevægelse til 320-330, hvorefter det langsigtede billede peger mod 230 niveauet. Hvis indekset kan holde sig over 385-390, så kan indekset være i gang med en A-B-C bevægelse mod 415 niveauet. Det er rigtig positivt, at markedet langt om længe kan finde støtte fra en stor omsætningsdag. De store omsætningsdage er nemlig kommet på faldende dage, men for første gang i lang tid steg markedet altså på stor omsætning d. 19. september. Den store omsætning stammede imidlertid formentlig fra short-afdækning, hvorfor det ikke nødvendigvis signalerer styrke. Såfremt 430 bliver brudt i opadgående retning, ser vi en bevægelse mod 470 niveauet. Overordnet set giver det god mening at afvente testen af 1.133 for S&P 500. I disse tider er det meget vigtigt at holde fokus på graferne, da redningsplanerne og vurderinger om økonomien egentlig bliver på et meget generelt og tilbagekiggende niveau, og dermed ikke for alvor kan bruges til at finde retning i et marked, der hurtigt stiger og falder 10 pct. uden store ændringer i det økonomiske billede. Ellers handler det om at følge de vigtige niveauet for S&P 500, som i stor grad sætter retningen for OMXC20.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal