Bang & Olufsen: Play trækker væksten - men bundlinjen er stadig rød

Udgivet den 12-07-2017  |  kl. 08:52  |  
Bang & Olufsen

Der er fortsat røde tal på bundlinjen hos Struer-baserede Bang & Olufsen.

Omsætningen er godt nok stigende, men det forplanter sig ikke længere nede i resultatopgørelsen, fremgår det af selskabets regnskab for fjerde kvartal af det forskudte regnskabsår 2016/17 onsdag morgen.

Nettoomsætningen voksede til 785 mio. kr. i kvartalet fra 696 mio. kr. i samme periode sidste år. Men B&O kan også fremvise et underskud før skat på 119 mio. kr., hvor der var et underskud på 86 mio. kr. før skat i fjerde kvartal af 2015/16.

Resultatet efter skat viser ifølge onsdagens regnskab et minus på 76 mio. kr. for fortsættende aktiviteter mod et bundlinjeunderskud på 75 mio. kr. for samme post i samme kvartal sidste år.

Nettoresultatet, inklusive ophørende aktiviteter, var også et underskud på 76 mio. kr. mod et minus på 110 mio. kr. for fjerde kvartal i 2015/16. Her er indtægter forbundet med licensaftalen og salget af Automotive-divisionen medregnet.

PLAY TRÆKKER LÆSSET

Det står samtidig klart, at det fortsat er den mindre Play-division, der driver væksten for selskabet.

Kerneafdelingen, AV-divisionen, kom igennem fjerde kvartal med en omsætning på 471 mio. kr. Den klassiske Bang & Olufsen-forretning, der dog stadig udgør den største del af forretningen, men som har de laveste vækstrater, oplevede en vækst i omsætningen på 11 pct. i kvartalet fra 425 mio. kr. i fjerde kvartal af 2015/16.

Play-divisionen, der blandt andet laver trendy høretelefoner, leverede samtidig en omsætningsvækst på 16 pct. Afdelingen omsatte i kvartalet, der dækker marts, april og maj, for 314 mio. kr. mod 271 mio. kr. i de samme måneder af 2015/16.

VENTER NEDGANG I OMSÆTNINGSVÆKSTEN

Bang & Olufsen fortæller, at selskabet venter en vækst i omsætningen på 10 pct. i regnskabsåret 2017/18. Samtidig venter selskabet, at driftsresultatet før af- og nedskrivninger samt kapitalisering, EBITDAC, på underliggende basis vil ligge mellem 8 og 10 pct., og at EBIT-marginen vil være på 1 til 3 pct.

Til sammenligning opnåede selskabet i 2016/17 en omsætningsvækst på 12,2 pct. samt en underliggende EBITDAC-margin på 2,7 pct.

Væksten i B&O Play ventes desuden på over 20 pct., mens B&O-segmentet ventes at udvikle sig fladt på toplinjen i regnskabsåret 2017/18.

Selskabet er samtidig klar med finansielle målsætninger for de kommende tre år. Her vil EBIT-niveauet overstige 12 pct. i 2019/20, lyder forventningen.

Samtidig har selskabet nu som mål at levere en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent over de kommende tre år.

- Vi har stadig et stykke vej, før vi har nået vores langsigtede mål, men vores fremgang viser, at vi er på rette spor, siger Henrik Clausen, administrerende direktør i B&O, i forbindelse med regnskabet.

Tabel for Bang & Olufsens regnskab for fjerde kvartal af 2016/17:

Mio. kr. Q4 2016/17 Q4 2015/16 FY 2016/17 FY 2015/16
Nettoomsætning 785 696 2954 2633
Bruttomargin (%) 33,2 37,8 38,1 36,1
EBITDAC -41 -40 25 -106
EBIT -95 -72 -129 -202
Resultat før skat -119 -86 -166 -242
Nettoresultat, fortsættende -76 -75 -117 -198
Nettoresultat -76 -110 -117 -208

Bang & Olufsens forventninger til 2017/18:

i pct. Ved Q4 16/17
Omsætningsvækst 10
EBITDAC, underliggende 8-10
EBIT-margin, underliggende 1-3
Frie pengestrømme positive

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl

Tags:  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:03:02

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:03:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder