Banker: Så meget falder finansaktierne efter ny uro om Deutsche Bank

Udgivet den 30-09-2016  |  kl. 10:50  |  

Uroen om Deutsche Bank er atter taget til og rammer fredag formiddag også de øvrige europæiske bankaktier, der falder over en bred kam.

Nedturen kommer, efter at Bloomberg News torsdag kunne berette ,at interne notater, som er kommet nyhedsbureauet i hænde, viser, at en række hedgefonde er begyndt at trække midler ud af banken.

Oplysningerne, der kom efter europæisk lukketid, sendte straks den problemramte tyske banks amerikanske notering ned med 6,7 pct., og kursfaldene spredte sig også til de amerikanske banker.

Fredag fortsætter nedturen så i den europæiske finanssektor.

Deutsche Bank ligger 5,5 pct. nede, og ligeledes tyske Commerzbank falder med 6,2 pct. Desuden ligger den italienske storbank Unicredit nede med 4,2 pct., spanske Banco Santander falder med 4,1 pct., franske Société Générale taber 3,8 pct. og herhjemme falder Nordea med 2,4 pct. til 64,05 kr.

Brancheindekset for de europæiske banker i Europa Stoxx 600-indekset taber 2,7 pct.

Bekymringerne om Deutsche Bank tog til for to uger siden, da det kom frem, at det det amerikanske justitsministerium kræver op til 14 mia. dollar for brud på god skik i forbindelse med markedsføring af realkreditobligationer i perioden op til finanskrisen. Kravet svarer i runde tal til Deutsche Banks markedsværdi.

I denne uge har tyske medier så spekuleret i, at Deutsche Bank kan få behov for statsstøtte, hvilket er blevet afvist af bankens topchef.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse