BankNordik nedjusterer efter hårde storme

6. februar 2012 16:03 af Aktiefokus

Funktioner
Udskriv artiklen
Send til en ven
Del denne artikelDel denne artikel
Tekststørrelse: A A A A
Kategorier
Aktier
Firmaer
Føroya Banki P/F

Den færøske finanskoncern Banknordik nedjusterer forventningerne til resultatet før kursreguleringer og skat for 2011 efter ekstraordinært hårde storme har ramt Færøerne, hvilket har påvirket koncernens forsikringsselskab.

- Færøerne har været ramt af usædvanligt dårligt vejr i vinter, især ekstraordinært hårde storme 24. november 2011 og igen 25. december 2011. De økonomiske virkninger for Koncernens forsikringsselskab Trygd er nu opgjort til 20-25 mio. kr., skriver BankNordik i fondsbørsmeddelelsen.

Nedskrivningerne på udlån er foreløbigt estimeret til 90-100 mio. kr., hvor det tidligere udmeldte interval lød på 50-100 mio. kr.

På baggrund af nedskrivninger og storme opgør BankNordik det foreløbige resultat før kursreguleringer og skat til 15-25 mio. kr. mod tidligere forventninger på 50-80 mio. kr.

Resultatet indeholder engangsomkostninger i størrelsesordenen 95 mio. kr., primært i forbindelse med erhvervelsen og integrationen af de sunde dele af Amagerbanken medio 2011. Omkostningerne er i overensstemmelse med de forventninger, der blev offentliggjort i oktober 2011, og integrationen følger planen, skriver finanskoncernen.

Kommentarer til artiklen (0)

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel.

For at kommentere artiklen skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 
Føroya Banki P/F