Baltic Dry-indekset har stoppet det uafbrudte fald med en fremgang på 0,2 pct. til 648. Indekset var frem til mandag faldet uafbrudt siden 12. december, og det er fortsat mere end halveret siden den 21. december hvor det lå i 1856 point. Alle tiders højeste niveau blev nået 20. maj 2008, hvor det nåede 11.793 point.
Indekset regnes som en god økonomisk indikator for fremtidig økonomisk vækst og produktion. Dette er fordi fragtomkostningerne varierer med lastmængden som skal fragtes og fordi tørlast sædvanligt er varer, som er indikatorer for produktionen.
De for D/S Norden vigtige Panamax viste en stigning på 4,9 pct. til 5778 dollar per dag. Ifølge det London-baserede revisorselskab Moore Stephens International, så koster det 6472 dollar om dagen at drive et Panamax-skib eksklusive brændstofudgifter.
De store Capesize-skibe viste et beskedent fald på 0,7 pct. til 5214 dollar per dag. Moore Stephens International vurderer, at det koster 7437 dollar om dagen at drive et Capesize-skib eksklusive brændstofudgifter.
Antalsmæssigt udgør Handysize det største antal hos D/S Norden, og her blev det til et fald på 1,6 pct. til 5590 dollar per dag.
D/S Norden ligger mandag eftermiddag 0,1 pct. lavere i kurs 153,7.