Blue Vision-aktien får medvind af skrinlagt eventyr i Rusland

Udgivet den 17-07-2017  |  kl. 09:14  |  

Ledelsen i ejendomsselskabet Blue Vision, der er børsnoteret i København, har besluttet for nuværende at skrinlægge den hidtidige opkøbs- og investeringsstrategi med fokus på ejendomsinvesteringer i Rusland.

Det får aktien til at stige på børsen mandag morgen. Aktien stiger 9,4 pct. til 58 øre.

Den ændrede strategi skyldes ifølge selskabet tre forhold:

1) At afkastpotentialet på den allerede eksisterende investering i Portinho S.A. forventeligt vil være på niveau med det afkastpotentiale, selskabet ventede at opnå på eventuelle russiske investeringer.

2) At de geopolitiske forhold, herunder især sanktioner mod Rusland, ikke har udviklet sig i positiv retning set fra et investorsynspunkt, herunder adgang til finansiering.

3) At de interne ressourcer hos Blue Vision ikke for nuværende er til stede på grund af øget aktivitet i forbindelse med Blue Vision A/S' investering i Portinho S.A.

Slutteligt fremhæves det dog, at beslutningen ikke udelukker, at Blue Vision senere vil udnytte sine særlige styrker og ressourcer i relation til ejendomsinvesteringer i Rusland og i givet fald foretage opportunistiske investeringer.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
18:52:01

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
18:52:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder