Boligsalg i 2017: Flere hushandler i 81 kommuner

Udgivet den 24-01-2018  |  kl. 06:00  |  

Huse (Foto: Dennis Morton)

Foto: Boligsiden.dk.Med 3.261 hussalg lukkede december et forrygende år på boligmarkedet, hvor der blev handlet rigtig mange boliger. Helt nye handelstal fra Boligsiden.dk viser, at der i 2017 blev solgt små 48.000 huse i Danmark. Det er 4.000, eller godt 10 procent, mere end året før.

"Tallene for december er en rigtig god illustration på, hvad vi har set hele året. Der har været rigtig mange handler, og i 11 af årets 12 måneder er der handlet flere huse end i samme måned året før. Det er vildt, at markedet på den måde har holdt den høje kadence hele året. Det skal blive spændende at se, om det fortsætter i 2018," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Stigninger i hele landet

Den store stigning i antallet af hussalg er en tendens, der har bredt sig til hele landet. Således er der solgt flere huse end sidste år i alle regioner og i 81 af landets 98 kommuner.

"Stigningen er størst i Region Midtjylland og Region Sjælland, men generelt er de opadgående kurver nået ud i alle afkroge af landet, og de tre andre regioner er ikke langt efter. På kommunalt plan er de største stigninger i så forskellige egne af landet som Ishøj, Svendborg, Odder, Bornholm og Vesthimmerland. Det viser, hvor stor optimisme der er på markedet, og hvor bredt forankret væksten er," siger Birgit Daetz.

Største stigninger i mindre byer

Interessant nok er det ikke de allerstørste byer, hvor antallet af handler er steget mest. I Region Midtjylland og Region Sjælland er det således ikke Aarhus og Roskilde, der oplever de største stigninger. Det er snarere i kommuner som Odder og Horsens og i Faxe og Sorø.

"Den helt store overskrift for 2017 er, at vi ser mere aktivitet længere væk fra de store byer end tidligere. Der er en status quo på hushandler i Københavns Kommune, der er stor aktivitet på Vestegnen, og flere kommuner længere ude endnu hitter også blandt boligkøberne. Det drejer sig blandt andet om Faxe og Sorø, og i kommuner som Odder tæt på Aarhus og Lejre tæt på Roskilde," siger Birgit Daetz.

År Antal solgte huse Ændring ift. 2017
2017 47.494 -
2016 43.323 10 %
2015 42.003 13 %
2014 34.871 36 %
2013 31.410 51 %
2012 29.867 58 %

Top 10: Kommuner med størst procentvis stigning i salg af villaer og rækkehuse

Kommune Antal salg i 2016 Antal salg i 2017 Stigning i procent
Ishøj 128 173 35 %
Svendborg 449 590 31 %
Odder 197 255 29 %
Bornholm 551 706 28 %
Vesthimmerland 299 379 27 %
Faxe 338 425 26 %
Vallensbæk 183 229 25 %
Sorø 258 321 24 %
Sønderborg 445 551 24 %
Fredericia 366 448 22 %

LÆS OGSÅ: Top 10: Midtjyske mæglere lukkede flest handler i 2017

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør