Brasilien/Nordea: Trods kurshug hold fast i latinamerikanske aktier

Udgivet den 19-05-2017  |  kl. 15:37  |  

Trods blodbadet torsdag på de brasilianske finansmarkeder anbefaler Nordea, at man som investor holder fast i sine latinamerikanske investeringer.

Brasilianske aktier tog nogle gevaldige kurshug torsdag, og den brasilianske valuta blev svækket markant på grund af nye korruptionsanklager mod præsident Temer.

Alligevel har investeringer i Brasilien været en god forretning de seneste 12 måneder, fremhæver seniorstrateg i Nordea Morten Hessner.

Investorerne har stadig tjent penge på brasilianske investeringer, hvis de har været med de seneste 12 måneder, trods det seneste blodbad.

Rystelserne på det brasilianske aktie- og obligationsmarked sendte det ledende brasilianske aktieindeks ned med knap 9 pct. Og oven i det blev valutaen sendt ned 7 pct. over for danske kroner, mens renten på den tiårige ledende statsobligation sprang i vejret fra 10,0 pct. til 11,7 pct., oplyser strategen.

- Anklagerne er alvorlige mod Temer, og derfor skal der også komme en markant reaktion i markedet, siger han.

- Men vi ser reaktionen som en smule overgjort på den korte bane, og det er sjældent en god idé at sælge ud, når bølgerne går højst.

Derfor anbefaler Nordea-strategen, at man holder fast i overvægten af latinamerikanske aktier, der ifølge ham bør udgøre 3 pct. af aktieporteføljen, hvoraf Brasilien bør udgøre cirka halvdelen.

Morten Hessner anbefaler investorerne at holde fast i investeringerne i både Emerging Markets og Brasilien.

- Lige som andre Emerging Markets lande vil Brasilien nyde godt af stærk global økonomisk vækst i både Nordamerika, Asien og Europa. Og der er ingen væsentlig risiko for spredning fra Brasilien til andre lande i Latinamerika i dette tilfælde, da det er et isoleret brasiliansk problem, påpeger han.

Han peger på, at det i sig selv ikke er overraskende, at Brasilien nu kastes ud i en ny korruptionsskandale.

- Det er en del af det at være investor i Emerging Markets og i Brasilien og en af årsagerne til, at renterne og risikopræmierne er højere i disse lande, forklarer han.

Men han holder skarpt øje med udviklingen i den kommende tid, siger han.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/10/17

 
0,00%
 
20/10/17

 
0,00%
 
20/10/17

 
0,00%
 
20/10/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder