Britisk blåstempling af brexit svækker pundet

Udgivet den 14-03-2017  |  kl. 08:07  |  

Storbritannien er kommet et skridt nærmere et endeligt brud med EU, og det har sat pundet under pres tirsdag morgen. Samtidig kan der være udsigt til en yderligere svækkelse af pundet i de kommende uger, mener Danske Bank.

Vurderingen kommer, efter at det britiske overhus mandag aften vedtog en lov, der baner vejen for brexit .

- Vi har set en svækkelse af pundet her til morgen, og i øjeblikket handler et pund til 8,49 kr. mod 8,53 kr. i går, hvilket blandt andet skyldes den øgede politisk usikkerhed, nu hvor Brexit-forhandlingerne for alvor nærmer sig, og hvor skotterne kræver en ny uafhængighedsafstemning, skriver senioranalytiker Mikael Olai Milhøj i et notat.

Med godkendelsen i det britiske overhus har den britiske premierminister, Theresa May, nu mulighed for at udløse artikel 50 - en bestemmelse i Lissabon-traktaten, der officielt kan udløse forhandlingerne om en udmeldelse af EU.

Og ifølge Danske Bank er det sandsynligt, at Theresa May trykker på knappen i dagene 27.-30. marts, da det hollandske parlamentsvalg og EU's fejring af 60 året for Romtraktaten så er overstået. Desuden går det britiske parlament på ferie den 31. marts.

- Vi tror, at risikoen er for, at pundet kan blive svækket yderligere frem mod udløsningen af Artikel 50, men måske også lidt tid efter, hedder det i notatet.

Retningen på valutamarkedet afgøres dog også af udviklingen i det franske præsidentvalg, vurderer Danske Bank.

Over for dollar ligger pundet tirsdag svækket i 1,2165 dollar mod 1,2234 dollar mandag klokken 17.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
17/11/17

 
0,00%
 
06:49:01

 
0,19%
 
17/11/17

 
0,00%
 
06:49:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder