Rentemøderne i ECB og Bank of England (BoE) på torsdag ventes at tiltrække sig interesse.
- Vi venter, at ECB holder renterne i ro, da ECB's styrelsesråd sikkert vil afvente den næste 3-årige udlånsforretning den 21. februar, hvor der er forventninger om endnu et rekordstort udlån til euroområdets banker. Rentemødet i BoE forventes at munde ud i en forhøjelse af bankens opkøbsprogram for obligationer med yderligere 50 mia. pund for at understøtte den britiske økonomi, skriver Nordea.