Danmark/Fitch: Kreditvurderingen er stadig i top

Udgivet den 24-07-2017  |  kl. 06:47  |  

Danmarks kreditværdighed er stadig helt i top.

Det fastslår kreditvurderingsinstituttet Fitch Ratings i et notat fra fredag.

Kreditvurderingen er uændret "AAA", hvilket også er tilfældet blandt de øvrige store ratingbureauer, Standard & Poor's og Moody's Investors Service.

- Danmarks rating reflekterer en velstående, stærkt værdiskabende og diversificeret økonomi, som understøttes af stærke institutioner samt en historik for makroøkonomisk troværdighed, skriver Fitch.

Kreditvurderingsinstituttet peger på, at de danske husholdningers relativt høje bruttogæld indebærer risici for økonomien, men skriver også, at dette opvejes af husholdningernes relativt store opsparing og nettoformue.

Med "AAA"-ratingen er Danmark fortsat at finde i den eksklusive klub af lande med den allerhøjeste kreditvurdering "AAA" hos alle de tre store ratingbureauer.

Klubbens medlemmer tæller også USA, Canada, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Luxembourg, Schweiz, og Singapore.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder