Danske Q1: Stor vækst - handelsindtægter og gebyrer markant op

Udgivet den 28-04-2017  |  kl. 07:49  |  

Danske Bank kom markant bedre ud af første kvartal end ventet af analytikerne.

Bankens nettoresultat blev 5530 mio. kr., hvor analytikerne havde spået et resultat på 4625 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af Ritzau Estimates. Sidste år noterede banken et nettoresultat på 4945 mio. kr. i det tilsvarende kvartal.

Danske Bank forklarer fremgangen med "en generelt bedre makroøkonomisk udvikling i Norden og en høj kundeaktivitet på tværs af forretningsenhederne".

Nettorenteindtægterne for perioden blev 5739 mio. kr. mod ventet 5689 mio. kr. af analytikerne. Det var en lille tilbagegang fra de 5790 mio. kr., Danske Bank præsterede i fjerde kvartal af 2016, men et tydeligt løft fra 5259 mio. kr. i første kvartal for et år siden.

- Væksten i nettorenteindtægterne afspejler en stigning i udlånet til vores kunder på 4 pct. i forhold til udgangen af marts 2016, og at vi særligt i Norge og Sverige tiltrækker nye kunder, skriver banken i en pressemeddelelse.

Gebyrindtægterne er positivt påvirket af højere kundeaktivitet. De endte på 3850 mio. kr. i kvartalet. Analytikernes estimat for gebyrindtægter lå til sammenligning på 3537 mio. kr.

Bankens omkostninger steg til 5,7 mia. kr. eller med 8 pct.

- Stigningen afspejler det høje aktivitetsniveau, investeringer i fortsat digitalisering og omkostninger relateret til regulatoriske krav. Omkostninger i pct. af indtægter var på 45,3 mod 46,3 i første kvartal 2016, forklarer banken.

Nedskrivningerne på udlån blev en indtægt på 235 mio. kr., hvor analytikerne estimerede en udgift på på 110 mio. kr. I samme kvartal sidste år udgjorde Danske Banks nedskrivninger en nettoindtægt på 130 mio. kr., da der også blev tilbageført tidligere hensættelser.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Report❯ 

Seneste nyheder

17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned