Delårsrapport for 1. kvartal 2016/17

Udgivet den 01-02-2017  |  kl. 07:59  |  

 Ambu opjusterer forventninger til helåret efter endnu et stærkt 1. kvartal med en organisk vækst på 11%, en EBIT-margin på 12,7% og frie pengestrømme på 43 mio. kr.

"På baggrund af et stærkt 1. kvartal sidste år er det glædeligt, at vi kan starte året med tocifret vækst og en væsentligt forbedret indtjening. Væksten er drevet af salget til hospitaler, og salget af vores videoskoper til engangsbrug udvikler sig fortsat positivt. Vi opjusterer vores forventninger til vækst og frie pengestrømme og er dermed godt positioneret i forhold til de finansielle målsætninger for 2016/17," siger adm. direktør Lars Marcher.

 

Hovedpunkter

  • Omsætningen i 1. kvartal blev 512 mio. kr. med en vækst på 11% i både lokal valuta og danske kroner.
  • Forretningsområdet Anaesthesia vokser med 19% og udgør den samlede vækst for gruppen. Patient Monitoring & Diagnostics (PMD) bidrager med 0% vækst (alt opgjort i lokal valuta).
  • Europa bidrog med en vækst på 5%, Nordamerika med 12% og Resten af Verden med 36% (opgjort i lokal valuta).
  • Salget af videoskoper til engangsbrug udvikler sig positivt med et salg i kvartalet på 59.000 styk. Styksalget er dermed øget med ca. 85% i forhold til 1. kvartal sidste år.
  • Bruttomarginen blev 53,7% (52,6%) svarende til en forbedring på 1,1%-point. Den øgede margin skyldes en kombination af et mere profitabelt produktmiks og lavere produktionsomkostninger.
  • De samlede kapacitetsomkostninger blev 210 mio. kr. (197 mio. kr.) svarende til en nettostigning på 7%. Omkostningsprocenten blev 41% (43%).
  • EBIT blev for kvartalet 65 mio. kr. (46 mio. kr.) med en EBIT-margin på 12,7% (10,0%). En forbedring af EBIT på 41%.
  • Frie pengestrømme før køb af virksomheder blev i kvartalet 43 mio. kr. (3 mio. kr.).
  • Forventningerne til 2016/17 opjusteres. Der forventes nu en organisk vækst i niveauet 9-11% mod hidtil 8-10%, en EBIT-margin før særlige poster uændret i niveauet 18% samt frie pengestrømme før særlige poster i niveauet 200 mio. kr. mod hidtil 175 mio. kr. Netto rentebærende gæld forventes at blive i niveauet 1,6 x EBITDA mod hidtil 1,75. Særlige poster udgøres af integrationsomkostninger vedrørende ETView Medical Ltd., og forventes i niveauet 10 mio. kr. mod hidtil 15-20 mio. kr.

 

Telefonkonference afholdes i dag, 1. februar 2017, kl. 11.00 (CET). Deltagere bedes ringe 5 minutter før konferencens start på tlf. +45 3544 5580. Konferencen kan følges via www.ambu.com/webcastQ12017 og afholdes på engelsk. Præsentationen kan downloades umiddelbart før konferencen via samme link.

 

Kontakt
Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: lm@ambu.com

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse nr. 8 2016_17.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder