DONG Energy indgår aftale om at sælge sin upstream olie- og gasforretning til INEOS

Udgivet den 24-05-2017  |  kl. 07:56  |  

DONG Energy har i dag besluttet at sælge hele sine aktiepost i DONG E&P A/S til INEOS for en ubetinget betaling på USD 1.050 millioner (7,0 milliarder kroner) på kontant og gældsfri basis, en betinget betaling på USD 150 millioner (1,0 milliarder kroner), der vedrører separationsanlægget i Fredericia, samt en betaling på USD 100 millioner (0,7 milliarder kroner), som er betinget af, at Rosebank-feltet bliver udviklet.

INEOS vil overtage retableringsforpligtelser (dekommissionering) på omkring 7,0 milliarder kroner i forbindelse med overtagelsen af DONG E&P A/S. DONG Energy bevarer al cashflow frem til 30. juni 2017 (frit cashflow var 2,1 milliarder kroner i første kvartal 2017) og beholder alle afdækningskontrakter relateret til Oil & Gas-forretningen (markedsværdien var 1,9 milliarder kroner pr. 31. marts 2017).

DONG Energy's administrerende direktør, Henrik Poulsen, siger:
Siden vi i 2016 tog beslutningen om at frasælge vores upstream olie- og gasforretning, har vi arbejdet målrettet på at opnå den bedste transaktion ved at sælge virksomheden i sin helhed, få en fair og fornuftig pris for den og sikre, at der var optimale betingelser for, at olie- og gasforretningen kunne udvikles på langt sigt. Alt det har vi fået med aftalen med INEOS."

Denne transaktion fuldender DONG Energy's omstilling til at være et førende selskab, der udelukkende opererer inden for vedvarende energi, siger Henrik Poulsen afslutningsvist.

Transaktionen forventes at give en regnskabsmæssig gevinst ved salg af virksomheder på omkring 2,5 milliarder kroner, hvilket inkluderer den betingede betaling, der knytter sig til separationsanlægget i Fredericia. Når transaktionen er afsluttet, vil gevinsten indgå i DONG Energy's regnskab som en del af årets resultat efter skat fra ophørende aktiviteter.

Ud af det ubetingede beløb på USD 1.050 millioner vil USD 250 millioner (1,7 milliarder kroner) blive betalt i perioden fra 2018 til 2020.

Transaktionen, som først skal godkendes af myndighederne og visse andre tredjeparter, forventes gennemført i tredje kvartal 2017.

Når transaktionen afsluttes, vil ca. 440 medarbejdere i DONG Energy Oil & Gas, overgå til INEOS-koncernen.

J.P. Morgan har fungeret som DONG Energy's finansielle enerådgiver i transaktionen.

Oplysningerne i denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2017, eftersom Oil & Gas i regnskabet er opført som et aktiv bestemt for salg og regnes under ophørende aktiviteter.

Et telefonmøde med investorer og analytikere finder sted i dag, onsdag 24. maj 2017 kl. 10.00.

Danmark: 35 44 55 83
Storbritannien: +44 (0) 203 194 0544
USA: +1 855 269 2604

For yderligere information kontakt:

Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
99 55 97 22

Om INEOS
• Førende producent af petrokemikalier og specialkemikalier samt olieprodukter
• 18.500 medarbejdere fordelt på 105 produktionsanlæg på verdensplan
• Omsætning på ca. USD 40 milliarder i 2016.

Om DONG Energy Oil & Gas
• Omkring 440 medarbejdere er ansat i DONG Energy Oil & Gas.
• I alt 50 licenser i Danmark, Norge og Storbritannien.
• I 2016 blev der i gennemsnit produceret 100.000 tønder olieækvivalenter om dagen.
• 70 % af produktionen i 2016 kom fra norske felter, ca. 15 % fra danske felter og yderligere 15 % af produktionen kom fra felter vest for Shetlandsøerne i Storbritannien.

DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af de førende energikoncerner i Nordeuropa. Hovedsædet ligger i Danmark. Omkring 6.200 ambitiøse medarbejdere udvikler, opfører og driver havmølleparker, producerer el og varme fra vores kraftværker samt handler og leverer energi til engros-, erhvervs- og privatkunder. Den fortsættende del af koncernen har ca. 5.800 medarbejdere og omsatte i 2016 for 61 mia. kr. (EUR 8,2 mia.). Læs mere på www.dongenergy.com.

Vedhæftede filer:

24MAY2017_DONG Energy indgår aftale om at sælge sin olie- og gasforretning til INEOS.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse