ECB fastholder som ventet refi-renten

Udgivet den 19-01-2017  |  kl. 14:04  |  

Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder sin ledende rente på 0,00 pct. helt som ventet. Centralbanken holder ligeledes fast i en indlånsrente på minus 0,40 pct.

Fokus rettes nu mod pressemødet kl. 14.30, hvor der vil blive lyttet godt efter, hvad centralbankchef Mario Draghi har at sige. Men Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken, venter ikke, at det store skyts er kørt frem.

- Draghi skal balancere mellem at anerkende den seneste tids bedring i de økonomiske nøgletal og den stigende inflation, samtidig med at han skal undgå at lyde for høgeagtig, hvilket kan skabe uhensigtsmæssige udsving på de finansielle markeder, skriver Jes Asmussen i en kommentar.

Der er nemlig stor fokus fra de finansielle markeder på, hvornår ECB med Mario Draghi i spidsen begynder at stramme pengepolitikken. Og om det via hans tale kan tolkes som om, at det vil ske tidligere end ventet.

- Det er efter vores vurdering for tidligt at forvente større signaler om ændringer i den fremtidige pengepolitik. I det hele taget venter vi, at dagens pressemøde vil byde på en relativt kedelig ECB-chef, der overordnet set vil fastholde budskabet fra rentemødet i december, påpeger Jes Asmussen.

ECB fastholder ligeledes sit opkøbsprogram for obligationer på 60 mia. euro til og med udgangen af 2017, efter at det blev forlænget i december. Opkøbene for 80 mia. euro udløber i marts 2017, og det nye opkøbsprogram tager så over.

Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank, siger, at han bider mærke i, at ECB slår fast, at obligationsopkøbene kan blive hævet i løbet af året, hvis de økonomiske udsigter forværres, eller at inflationen ikke stiger.

- Enkelte havde ellers på forhånd spekuleret i, at ECB måske vil nedtrappe opkøbene i lyset af, at de økonomiske nøgletal i de seneste uger har vist stærkere økonomisk vækst og stigende inflation. Men de tanker skyder ECB nu eftertrykkeligt ned. Dermed kan danskere med variabelt forrentede lån fortsat sove trygt i sikkert forvisning om, at renten vil være ekstremt lav i hvert fald et stykke tid endnu, skriver Jacob Graven i en kommentar.

- Vi forventer højst små nuanceændringer i Draghis ord om økonomien og renteudsigterne i dag. Men selv mindre ændringer i Draghis ordvalg har potentiale til at give dønninger på de finansielle markeder, lyder det fra Sydbanks cheføkonom.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,31%
 
16:50:01

 
-0,38%
 
23:29:02

 
-7,81%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:29:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder