ECB/Sydbank: Bankerne hamstrede billige penge i ECB's kasse

Udgivet den 23-03-2017  |  kl. 15:56  |  

Bankerne i eurozonen lånte 233,5 mia. euro (cirka 1700 mia. kr.) torsdag i Den Europæiske Centralbank (ECB) i fireårige lån.

- Den store interesse for at låne afspejler, at det var sidste chance for bankerne for at benytte ECB's slagtilbud om at låne penge gratis i 4 år - eller endda få penge for at låne, forklarer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Den særlige mulighed for, at bankerne kan få penge for at låne i centralbanken, har været tilbudt hver tredje måned det sidste år.

- Bankerne kan låne helt ned til en rente på minus 0,4 pct., hvis de låner pengene videre til forbrugere eller virksomheder. Hidtil har interessen for lånene været behersket, da bankerne har været bekymrede for at komme til at få et stort overskud af kontanter, som de har været nødt til at placere i centralbanken til negativ rente, oplyser Jacob Graven.

Han mener, at nu har bankerne slået til, da et lignende slagtilbud kommer måske aldrig mere.

Formålet med de billige lange lån til bankerne er at få bankerne til at låne flere penge ud til forbrugere og virksomheder og dermed sparke mere fart i eurozonens økonomi.

- Det ser nu ud til at lykkes, og ECB har derfor besluttet ikke at tilbyde flere fireårige lån til bankerne, men de kan fortsat låne ubegrænset til en rente på 0 i tre måneder, så længe de kan stille sikkerhed.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder