Danske virksomheder kan se langt efter en lovgivning, der beskytter dem mod it-kriminelle. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen lægger i stedet op til en forsikringsløsning, og den beslutning splitter erhvervsorganisationerne.
Det skriver Erhvervsbladet.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og bankernes organisation Finansrådet vil kun gå forsikringsvejen, mens både Håndværksrådet og Dansk Byggeri kan se mange fordele ved at beskytte de mindste virksomheder med loven - og resten med forsikringer.