EU-top står fast: Klimaaftalen kan ikke genforhandles

Udgivet den 23-06-2017  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Vestas

EU-lederne bakker op om FN's klimaaftale og fastslår, at den ikke kan genforhandles.

Det fastslår de torsdag aften på EU-topmødet i Bruxelles.

USA's præsident, Donald Trump, meddelte tidligere på måneden, at USA vil trække sig fra FN's internationale klimaaftale, der blev vedtaget i Paris i 2015.

Han sagde samtidig, at han vil forsøge at forhandle en ny og mere "fair" aftale.

Men det vil EU-lederne ikke være med til.

- Aftalen er fortsat en hjørnesten i den globale indsats for effektivt at tackle klimaændringerne og kan ikke genforhandles, hedder det i en fælles erklæring fra EU's stats- og regeringschefer.

EU-toppen siger i deres erklæring, at EU og medlemslandene vil "fortsætte med at føre an i kampen mod klimaforandringer".

Donald Trump mener, at klimaaftalen er dårlig for amerikanske arbejdere.

- Denne aftale handler mindre om klimaet og mere om andre landes økonomiske fordel over USA, sagde Donald Trump, da han 1. juni blæste retræte.

- Resten af verden klappede, da vi underskrev aftalen. De var helt vilde, sagde Trump.

195 lande vedtog klimaaftalen i Paris i december 2015. Her var USA repræsenteret af daværende præsident Barack Obama.

Aftalen skal holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau. Den skal desuden sigte efter at begrænse stigningen til 1,5 grader.

Klimaaftalen bliver af EU-lederne set som et afgørende element i at sikre moderniseringen af Europas industri og økonomi, hedder det i deres udtalelse.

- EU og dets medlemslande vil udvide samarbejdet med internationale partnere under Parisaftalen. Især med de mest sårbare lande, står der.

Dermed vil EU "demonstrere solidaritet med fremtidige generationer og ansvar for hele planeten".

Medlemslandene og EU-Kommissionen skal "undersøge alle midler for at nå disse mål".

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  Europa❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:56:01

 
0,00%
 
12:56:01

 
0,00%
 
12:56:01

 
0,00%
 
12:56:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder