Europa/aktier: Britisk selskab endte helt i top i positivt Europa

Udgivet den 16-03-2018  |  kl. 17:54  |  

De europæiske aktier endte fredag højere. Det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, steg 0,2 pct., og stigninger og fald var stort set ligeligt fordelt på de 600 aktier.

Ude i Europa er der generelt minimale stigninger i de store indeks. I London steg FTSE 100-indekset 0,3 pct., DAX-indekset steg 0,5 pct., mens aktierne i Paris steg 0,3 pct.

Den klart største stigning i Stoxx 600 fandt sted i britiske NEX Group, efter at selskabet har modtaget henvendelse fra amerikanske CME Group, der er interesseret i at overtage det britiske selskab.

Det sendte aktien op med mere end 30 pct. til 874 pence.

NEX Group arbejder med elektroniske handelssystemer og forskellige andre handelsprodukter inden for særligt valuta og obligationer, mens CME Group blandt andet ejer flere future-børser.

Ifølge Bloomberg News, der har talt med to anonyme kilder, kan der også meget vel være flere interesserede parter, hvilket gør det til sælgers marked for NEX Group, der måske kan få handlet en stor præmie hjem, hvis selskabet beslutter sig for at sælge.

Den næststørste stigning tilfaldt franske Rubis, der distribuerer og opbevarer flydende kemikalier og brændstof. Selskabet leverede regnskab, der landede som ventet, men selskabet erklærede, at man så sig i stand til at fortsætte den organiske vækst i indeværende år og hævede udbyttet. Aktien steg 6,6 pct.

Blandt de største fald var de to nordiske banker, Danske Bank og Nordea, efter at der fragik udbytte i dem - 10 kr. i Danske Bank og godt 5 kr. i Nordea. Nordea faldt mest i Stoxx 600 - 8,3 pct. Danske Bank satte sig 4 pct. - det tredjestørste fald i Stoxx 600 fredag.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
09:39:01

 
0,00%
 
09:39:01

 
0,00%
 
20/04/18

 
0,00%
 
09:39:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder