Europa/aktier: Frankrig faldt før valget i ellers fladt marked - KORR

Udgivet den 21-04-2017  |  kl. 17:58  |  

(navn rettet i afsnit fem)

Generelt var de europæiske aktiemarkeder fredag eftermiddag stort set uændrede målt på det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600. Det franske marked faldt dog på usikkerhed op til første runde af præsidentvalget, der afholdes søndag.

Stoxx 600-indekset endte 0,1 pct. højere i indeks 378,41. Det franske CAC40 satte sig derimod 0,3 pct.

Risikoen for, at Le Pen kan vinde præsidentvalget i Frankrig, har foruroliget finansmarkederne et stykke tid, men nu er der også bekymring for Mélenchon, der også er EU-skeptiker.

- Hvis enten Le Pen eller Mélenchon klarer sig til anden runde vil markederne forblive på stikkerne et stykke tid længere, vurderer Lars Lundqvist, der er seniorøkonom hos Roubini Global Economis, over for Bloomberg News.

Norske Orkla og den franske ejendomsudvikler Klepierre faldt pænt med henholdsvis 3,2 pct. og 5,5 pct., men det var et teknisk fald, da de to aktier blev handlet uden udbytte for 2016.

Franske Danone faldt 2,5 pct. til 62,15 euro efter at have annonceret regnskab, hvor salget viste tilbagegang for tredje kvartal i træk.

Det tyske selskab Software AG toppede indekset med en stigning på knap 8 pct., efter at selskabet leverede regnskab for første kvartal og der fastholdt forventningerne til hele året.

Svenske Fingerprint lå også lunt og solede sig på ryggen af en købsanbefaling fra Swedbank, der optog dækning af aktien med kursmålet 50 svenske kr. Aktien steg 1,6 pct. til 36 svenske kr.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder