Europa/aktier: Pæne plusser over hele linjen

Udgivet den 19-05-2017  |  kl. 13:12  |  

Det går fremad på de europæiske aktiemarkeder fredag middag efter den seneste tids fald, der målt over tre børsdage ifølge Bloomberg ikke er set værre siden januar.

Selv aktier med eksponering mod Brasilien gør comeback efter et styrtdyk torsdag på den brasilianske børs, der reagerede på rygter om, at præsident Michel Temer har medvirket til korruption.

Den spanske teleaktie Telefonica, der har en del forretning i Brasilien, retter sig 1,8 pct. oven på et fald på 1,3 pct. torsdag. Desuden ligger den franske supermarkedskæde Casino, der også driver forretning i Brasilien, til en gevinst på 1,4 pct. efter et fald på 4,8 pct. torsdag.

I det brede marked genvinder Europa Stoxx 600-indekset 0,5 pct. efter fald på henholdsvis 0,5 pct. torsdag og 1,2 pct. onsdag.

Detailvirksomheden Dufry stiger med 7 pct. og ligger bedst til blandt Stoxx 600-medlemmerne, efter at Richemont har meldt sig som storaktionær med en aktiepost på 5 pct.

Også den tyske gødningsvirksomhed K+S stiger på nyt om ejerkredsen. Selskabets topchef har tidligere varslet, at han er på udkig efter en langsigtet investor, som et værn mod investorer, der spekulerer i aktiefald. Ifølge Bloomberg er der rygter om, at CVC kan være interesseret i at gå ind i ejerkredsen med en større aktiepost. K+S stiger med 3,8 pct.

I Stockholm gør Munters en god figur på sin første børsdag. Selskabet, der laver affugtere og luftbehandlingsløsninger, ligger ved 13-tiden til en stigning på 22 pct. i forhold til udbudskursen.

I London har premierminister Therasa Mays løfte om at bygge 1,5 mio. nye boliger i perioden frem til og med 2022 løftet byggevirksomhederne Persimmon og Taylor Wimpey, skriver Reuters. Persimmon ligger 1,2 pct. højere og Taylor Wimpey ligger 1,1 pct. højere.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder