Forløb af ekstraordinær generalforsamling 2017

Udgivet den 19-04-2017  |  kl. 10:29  |  

Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.

________________________________________________________________________________

Meddelelse nr. 5

19. april 2017

 

Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Den ekstraordinære generalforsamling, der blev afholdt i dag, var indkaldt med henblik på endelig vedtagelse af bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer, som ikke kunne vedtages endeligt på Selskabets ordinære generalforsamling 5. april 2017 på grund af manglende quorum, se selskabsmeddelelse nr. 4. De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev endeligt vedtaget på dagens ekstraordinære generalforsamling.

Følgende ændringer blev vedtaget:

• Selskabets aktier ændres fra ihændehaveraktier til navneaktier.
Ændringen fra ihændehaveraktier til navneaktier gennemføres ved følgende vedtægtsændringer:
I vedtægternes § 4.4 ændres andet punktum til følgende: "For kapitalforhøjelser i medfør af §§ 4.2 og 4.3 gælder, at de nye aktier udstedes som navneaktier." Vedtægternes § 5.1 ændres til følgende ordlyd: "Aktierne er navneaktier." Vedtægternes § 5.3 ophæves med deraf følgende omnummerering af de følgende vedtægtsbestemmelser. Derudover tilrettes henvisninger til ændrede eller forrykkede bestemmelser.

• Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer ændres, således at alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg på den ordinære generalforsamling.
Ændringen gennemføres ved følgende vedtægtsændring:
Vedtægternes § 10.2 ændres til følgende ordlyd: Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen. Fratrædende medlemmer kan genvælges.

• Koncernsproget ændres til engelsk.
Koncernsproget indsættes i vedtægterne som ny § 12.1 med følgende ordlyd: Selskabets koncernsprog er engelsk. Nuværende §§ 12-15 omnummereres til §§ 13-16.

Vedtægterne vil blive opdateret og kan ses på Selskabets hjemmeside www.ds-norden.com.

 

Med venlig hilsen,

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Klaus Nyborg

Bestyrelsesformand

 

Yderligere oplysninger:

Martin Badsted, Finansdirektør, tlf.: +45 3315 0451

________________________________________________________________________________

DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919

 

Vedhæftede filer:

Nr. 5 - Forløb af ekstraordinær generalforsamling 2017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk