Fredagens aktier: Mærsk og Genmab ramt af udsalg

Udgivet den 17-02-2017  |  kl. 17:03  |  
Arkiv: Foto

Den røde farve dominerede på aktiemarkedet på den sidste handelsdag i ugen.

Hårdest ramt i fredagens marked var aktierne i Mærsk og Genmab, mens de seneste måneders prygelknabe Nets lå pænt i plus. Der var kun i begrænset omfang noget selskabsnyt på dagen til at forklare faldene.

- Der var risk off-stemning på aktiemarkedet både herhjemme og ude i Europa, og det rammer herhjemme aktier som Genmab og Mærsk, der har haft en god start på året, vurderer aktiehandler i Jyske Bank Kim Sejdelin over for Ritzau Finans.

Med Nets gjorde det modsatte sig gældende.

- Nets' aktie vurderes nok af flere markedsdeltagere til at være kommet ned på et leje, hvor der er værdi i aktien, siger aktiehandleren.

Nets-aktien steg 1,4 pct. til 122,50 kr., men er stadig et godt stykke fra noteringskursen på 150 kr. Genmab-aktien faldt 1,8 pct. til 1407 kr., og Mærsk B-aktien satte sig 2,2 pct. til 11.970 kr.

Med til at sende Mærsk ned var måske også skidt nyt fra ratefronten.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der dækker over spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer verden over, faldt igen denne uge.

Priserne på containerfragt fra Asien til Nordeuropa, som er den vigtigste rute for Maersk Line, faldt endnu en gang i denne uge, og dermed er raterne gået tilbage alle syv uger i 2017.

Med fredagens fald blev en mindre rekordstime i C20 Cap brudt. Indekset endte fredag i 1075,99 eller 0,4 pct. lavere end torsdag, hvor der blev sat rekord. Siden sidste fredag er det dog stadig steget beskedent - 0,7 pct.

Flere markedsiagttagere vurderer, at den fornyede pessimisme kan henføres til fortsat usikkerhed om, hvilken konkret politik den amerikanske præsident, Donald Trump, vil føre, samt det forhold, at renterne er gået noget tilbage inden for den seneste tid.

DSV fik løftet sit kursmål hos tyske Mainfirst til 400 kr. fra 360 kr., og det er et kursmål, som flere analysehuse har efter selskabets regnskab i sidste uge. Den danske transport- og logistikkoncern steg 0,2 pct. til 347,80 kr.

Høreapparatselskaberne fik nyt fra USA.

GN Groups høreapparatselskab, GN Hearing, havde igen i januar godt tag i den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

Her voksede selskabets markedsandel målt på antal enheder således til 21,38 pct. fra 20,72 pct. i december. Det var primært amerikanske Starkey og tyske Sivantos, det tidligere Siemens Hearing, der måtte afgive markedsbidder.

GN Hearings danske rival William Demant Holding, der i november sidste år tog et stort hop i sin markedsandel hos VA efter introduktionen af topproduktet Oticon Opn, holdt sin markedsandel på cirka 10,65 pct. I november hoppede selskabets markedsandel til 11 pct. fra lige godt 6 pct. i oktober.

GN-aktien steg 0,1 pct. 160,50 kr., mens WDH-aktien steg 0,3 pct. til 133 kr.

Forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark, som faldt henholdsvis 0,5 pct. til 131,70 kr. og 0,2 pct. til 178,90 kr., kom sent torsdag tilbage på listen over virksomheder, som finanshuset Morgan Stanley dækker.

Begge selskaber har fået den neutrale anbefaling "ligevægt". Tryg får kursmålet 140,20 kr., mens Topdanmarks kursmål lyder på 182,10 kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,03%
 
23/02/17

 
-0,08%
 
23/02/17

 
-0,05%
 
23/02/17

 
0,00%
 
23/02/17

 
0,00%
 
23/02/17

 
-0,20%
 
08:59:01

 
0,00%
 
23/02/17

 
0,18%
 
08:59:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder