Fredagens danske avisuddrag med Novo Nordisk, Vestas og Postnord

Udgivet den 20-10-2017  |  kl. 06:47  |  

BØRSEN:

AIRHELP HAR EN VÆRDI AF EN HALV MILLARD

Den danske virksomhed Airhelp, som hjælper flypassagerer med at få kompensation fra flyselskaber, er på få år blevet en halv milliard værd. (forside + side 6-7)

TESLA OG VESTAS I SAMARBEJDE OM FREMTIDEN

Elbilproducenten Tesla og vindmøllegiganten Vestas samarbejder om at bygge et energianlæg, som skal kombinere sol, vind og batterier (side 9)

POSTMÆND ER UFORSTÅENDE OVER FOR KRISE

Postnords danske medarbejder er uforstående over for krisen i selskabet, og mener, at bestyrelsen skulle have handlet før og håndteret selskabets ejere. (side 9)

NOVO NORDISK SEMAGLUTID KAN SKABE VÆKST

Lægemiddelsstoffet Semaglutid får eksperternes opbakning til en mulig godkendelse i 2017. Lægemidlet kan blive dominerende i Novos forretning. (side 10)

SAXO PRIVATBANK INDLEDER JAGT PÅ 15.000 NYE KUNDER EFTER TURNAROUND

Saxo Privatbank går på kapringstogt efter nye kunder og vil øge indtjeningen med 50 pct. over de næste tre år. Det er meget ambitiøst, vurderer bankekspert. (side 11)

DANMARK NÆRMER SIG VERDENS STØRSTE SØFARTSNATIONER

Ifølge en ny opgørelse er Danmark blandt de største søfartsnationer i verden. Det glæder Danske Rederier, men det skal blive endnu bedre. (side 13)

SLAGELSE STOPPEDE OSTEMANDENS FLUGTPLAN

I 2013 var Ostebørsen tæt på at forlade Slagelse, fordi erhvervsklimaet var elendigt. Men siden sidste kommunalvalg er forholdene forbedret dramatisk. (side 14-15)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV:

GAVEREGN OVER DE DANSKE AKTIE-EJERE

Ført an af giganter som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Danske Bank forgylder de børsnoterede danske selskaber sine aktionærer som aldrig før gennem udbytter og ikke mindst aktietilbagekøb. Flere eksperter sætter spørgsmålstegn ved tendensen. (side 6-7)

NOVO-DIREKTØR EFTER KÆMPESUCCES: "JEG ER SINDSSYGT STOLT"

Novo Nordisk har fået stor medvind for sin vigtigste lægemiddelkandidat. Koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling Mads Krogsgaard Thomsen er begejstret. (side 4)

SNART 4000 UBESATTE IT-STILLINGER

Siden 2010 er antallet af ledige it-job, der ikke kan findes arbejdskraft til, mere end fordoblet. I Nordjylland arbejder virksomhederne sammen for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. (side 7)

A-KASSE-DIREKTØRER BAKKER OP OM FAGFORBUNDS DAGPENGE-NØDRÅB

Både Akademikernes A-Kasse og ASE. der repræsenterer nogle af landets mest vellønnede frygter for, at en faldende dagpengeudbetaling kan koste medlemmer og i sidste ende skabe store problemer for det fleksibel danske arbejdsmarked. (side 8)

BERLINGSKE BUSINESS:

MEDICINSK KINDERÆG I NOVO NORDISK FÅR GYLDENT STEMPEL I USA

Novo Nordisk er tæt på at kunne lancere fremtidshåbet Semaglutid på det amerikanske marked. Forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen sidder med den trumf, at Semaglutid er et sjældent medicinsk kinderæg. (forside + side 4-5)

DANSKERNE KAN SE FREM TIL LAVERE PENSION I LÆNGERE TID

Finanstilsynet overvejer at ændre den model, som pensionsselskaberne skal bruge som rettesnor for, hvor meget der skal hensættes til danskernes pension. Danskernes forlængede levetid kan betyde lavere pension. (side 6)

TELIA GÅR IND I BREDBÅNDSKAMPEN

Aftale med TDC skal skaffe Danmarks tredjestørste teleselskab flere bredbåndskunder og senere også TV-kunder. (side 7)

VÆKSTIVRIGE INGENIØRER TEGNER DEN NYE INDUSTRIREVOLUTION

Vækstvinderen DIS, Dansk Ingeniørservice, har ambitioner om det helt store internationale eventyr. Industry 4.0 er en af løftestængerne. (side 12)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Seneste nyheder

17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned