Fredagens internationale avisuddrag med Tiktok, Moderna og John Lewis

Udgivet den 18-09-2020  |  kl. 07:54  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

BYTEDANCE FORESLÅR AMERIKANSK BØRSNOTERING AF TIKTOK

Tiktoks kinesiske ejer, Bytedance, er villig til at notere Tiktok på en amerikansk børs som led i aftalen med Oracle. Udmeldingen er et forsøg på at imødekomme Trump-regeringens sikkerhedsbekymringer (BYTEDANCE PROPOSES US IPO FOR TIKTOK TO WOO WHITE HOUSE)

MODERNA FRYGTER LÆNGERE TIDSHORISONT FOR VACCINE

Biotekselskabet Moderna kan potentielt først analysere forsøgsdata fra sin coronavaccinekandidat i december. Dermed er det ikke sikkert, at en vaccine kan blive godkendt i USA inden præsidentvalget. (MODERNA SIGNALS SLOWER TIMELINE FOR COVID-19 VACCINE)

CAIXABANK OG BANKIA ENIGE OM FUSION

Bestyrelserne i de to spanske banker Caixabank og Bankia er blevet enige om en sammensmeltning af de to finanshuse. Coronapandemien har været medvirkende til at sætte ekstra skub i fusionsplanerne. (CAIXABANK AND BANKIA AGREE TERMS TO CREATE SPAIN'S BIGGEST LENDER)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

WALMART OG ORACLE GÅR SAMMEN OM NYT TIKTOK-FORSLAG

Walmart har tilsluttet sig Oracle i aftalen om en storaktionærpost i Tiktok for at forhindre, at tjenesten bliver sortlistet i USA. (ORACLE, WALMART AIM FOR BIG STAKES IN TIKTOK)

USA: LOVGIVERE NÆRMER SIG LOVFORSLAG FOR AT UNDGÅ NEDLUKNING

Amerikanske lovgivere nærmer sig en aftale om et nyt budget, der skal forhindre en nedlukning af administrationen i næste måned. Partierne er dog fortsat uenige om en eventuel coronahjælpepakke. (LAWMAKERS CLOSE IN ON SPENDING DEAL TO AVERT SHUTDOWN)

MODERNA-TOPCHEF: TESTRESULTATER FRA VACCINE KAN VÆRE KLAR SENT I OKTOBER

Resultatet af Modernas coronavaccineundersøgelser kan være klar sent i oktober, fortæller selskabets topchef. Dog ventes resultaterne først i november. (COVID-19 VACCINE STUDY RESULTS COULD COME LATE OCTOBER, MODERNA CEO SAYS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

TRUMP VENTES AT STØTTE LANDBRUG MED 14 MIA DOLLAR

Trump-administrationen ventes at offentliggøre en hjælpepakke på 14 mia. dollar til det amerikanske landbrug, der er hårdt ramt af coronakrisen. (TRUMP WILL ANNOUNCE $14 BILLION IN AID TO FARMERS HURT BY CORONAVIRUS)

TIKTOK GODKENDER REVISION AF KØBSAFTALE

Tiktoks ejerselskab, Bytedance, har godkendt ændringer fremsat af Trump-administrationen, der skal nedbringe eventuel bekymring for den amerikanske nationalsikkerhed. (TIKTOK ACCEPTS DEAL REVISIONS AS TRUMP PREPARES TO REVIEW PROPOSAL)

ARBEJDSLØSHEDEN FALDER MEN FYRINGER ER STADIG REKORDHØJE

Antallet af nytilmeldte arbejdsløse i USA faldt sidste uge, men arbejdsgivere opsiger fortsat i et niveau, der overstiger selv de hidtil værste recessioner. (UNEMPLOYMENT CLAIMS DIP, BUT LAYOFFS REMAIN A WORRY)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

STORBRITANNIEN: RENTEN KAN GÅ I MINUS I 2021

Det er ikke usandsynligt, at Bank of England sender renten under nul i 2021 for at sætte skub i Storbritanniens hårdt ramte økonomi. (UK INTEREST RATES LIKELY TO FALL BELOW ZERO IN 2021)

JOHN LEWIS SKROTTER BONUS OG SER MOD FØRSTE UNDERSKUD SIDEN 1920

Den britiske stormagasinkæde John Lewis skrotter i år sin årlige medarbejderbonus, som har været en fast del af forretningen i 67 år. Samtidig har selskabet kurs mod sit første underskud i 100 år. (JOHN LEWIS TO SCRAP STAFF BONUS AND CUT VALUE OF STORES BY £470M)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

BANK OF ENGLAND NÆRMER SIG NEGATIVE RENTER

Den britiske centralbank, Bank of England, nærmer sig negative renter, mens landet fortsat er påvirket af stigende coronasmittetilfælde og en kommende arbejdsløshedskrise. Indtil videre er renten dog fastholdt på 0,1 pct. (BANK OF ENGLAND MOVES A STEP CLOSER TO NEGATIVE RATES)

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder