Fredagens obligationer: Lille rentehop på stille og afventende dag

Udgivet den 21-04-2017  |  kl. 16:59  |  

Der var fredag ikke store bevægelser i hverken renter eller kurser på det danske obligationsmarked trods en mikset cocktail af nøgletal fra USA fredag eftermiddag.

Fredag lukkede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i underkanten af 0,55 pct. Dermed er renten steget 1 basispoint fra torsdag og 5 basispoint i ugen.

Markedet spejlede bevægelserne fra Tyskland, som det er sædvane.

Bevægelserne ude i Europa var også få og små generelt. I Tyskland, Sverige og Holland bevægede renten sig som i Danmark, mens faldene i Storbritannien og Frankrig var på et par basispoint.

USA leverede skidt og godt nyt på nøgletalsfronten fredag eftermiddag. Den foreløbige opgørelse af PMI-indekset skuffede, men salget af eksisterende boliger overraskede positivt.

Effekten på renterne var stort set ingenting.

I løbet af formiddagen blev der leveret foreløbige PMI-tal for april fra både Tyskland og eurozonen.

Den samlede tyske PMI faldt til 56,3 fra 57,1 i marts. Der var ifølge estimater fra Bloomberg ventet et fald til 56,8. I eurozonen steg den samlede PMI til 56,7 fra 56,4. Her havde analytikerne ventet 56,4.

Underliggende lurede markedsdeltagerne på det franske præsidentvalg, hvor første runde løb af stablen søndag.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder