GN/Sydbank: Rigtig stærk organisk vækst i Hearing

Udgivet den 04-05-2017  |  kl. 08:26  |  
GN Store Nord - Fabrik medarbejdere

GN Groups regnskab for første kvartal får positive ord med på vejen af senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, som særligt noterer en stærk organisk vækst i selskabets høreapparatforretning.

- GN leverer en overraskende god start på 2017, hvor der var lagt op til, at resultaterne mere end nogensinde før skal skabes i andet halvår - blandt andet på grund af de produktlanceringer, som det har haft i GN Hearing med det nyeste premium-apparat, siger Morten Imsgard.

Han tilføjer, at det nye høreapparat, Linx 3D, ikke bidrager allerede i første kvartal, men først for alvor kommer til at løfte i andet halvår.

- Så for mig at se er det rigtigt stærkt, at GN Hearing kan levere en organisk vækst på 4 pct., i et kvartal hvor man vel godt kan tillade sig at sige, at de har et meget svært sammenligningsgrundlag og efterhånden har en produktportefølje, som er moden til fornyelse. At det så alligevel formår at blive ved med at vokse er super stærkt, siger Morten Imsgard.

Den udvikling vidner ifølge ham om, at selskabets produktportefølje er meget konkurrencedygtig - og at den er det i meget lang tid.

- Jeg tror, de åbner døren til rigtigt mange nye kunder. Det er derfor, de kan blive ved med at vokse, selv om konkurrencen jo er kraftigt intensiveret fra slutningen af 2016 og ind i 2017 med flere nye konkurrerende produkter. Så en rigtig godt start på året for GN Hearing, siger analytikeren.

Også GN Audio har fået en bedre end ventet start på 2017, vurderer analytikeren.

- Det er nok drevet primært af unified communications-produkter, hvor Audio-delen står utroligt godt på den globale scene. Indtjeningsmæssigt er Audio ikke helt oppe at ringe i første kvartal, men det er også en forretning, hvor langt størstedelen af indtjeningen ligger i andet halvår, siger Morten Imsgard.

Regnskabet, mener han, kan være med til at løfte GN-aktien fra åbningen torsdag.

- Jeg tror, den kommer til at stige en smule på det. Overordnet er resultatet tæt på det ventede, men det er drevet af mere vækst end markedet havde sat næsen op efter. Det vidner om, hvor gode produkter, de har, og hvor konkurrencedygtige de er, siger Morten Imsgard.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:55:01

 
0,00%
 
12:55:01

 
0,00%
 
12:55:01

 
0,00%
 
12:55:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder