Google: Indsamler sundhedsdata på millioner af amerikanere

Udgivet den 11-11-2019  |  kl. 22:44  |  

Google samarbejder med Ascension, et af USA's største sundhedssystemer, om indsamling og bearbejdning af sundhedsdata fra millioner af amerikanere i 21 af landets delstater.

Det skriver The Wall Street Journal.

Initiativet har fået navnet "Project Nightingale", viser dokumenter, som avisen har haft adgang til. Projektet blev indledt allerede sidste år med datadeling med Ascension, som er USA's næststørste sundhedssystem, men sidenhen er samarbejdet blevet udbygget.

De data, som Google får adgang til, omfatter den komplette sundhedshistorik hos datasubjekterne, og de inkluderer også navn og fødselsdato.

Hverken patienter eller læger er blevet underrettet om, at Google har adgang til dataene, som op mod 150 medarbejdere kan se, erfarer The Wall Street Journal. Det skulle dog være en lovlig praksis for Ascension at dele patienternes data med samarbejdspartnere, når det sker med henblik på at gennemføre Ascensions normale virke, selv om medarbejdere hos Ascension har rejst tvivl om metodikken og om det etiske i samarbejdet med Google.

Ifølge The Wall Street Journal er det en ambition hos flere af de største teknologiselskaber i USA at bevæge sig ind på det lukrative sundhedsområde, men ingen af de andre, Apple, Microsoft eller Amazon, har indgået lignende aftaler som Googles.

Google anvender informationerne til at udvikle ny software, som kan hjælpe patienter ved at foreslå ændringer i behandlingen.

Google oplyser til The Wall Street Journal, at projektet til fulde lever op til lovens krav, ligesom der er en høj beskyttelse af patienternes data.

Samarbejdet mellem Google og Ascension, som er en non-profit operatør, er uden betalinger, men Google har investeret medarbejderressourcer i projektet, fordi det håber senere at kunne sælge software og løsninger, som kan hjælpe patienter, til sygekasserne i USA, skriver avisen.

Så sent som i sidste uge annoncerede Google købet af Fitbit for 2,1 mia. dollar. Fitbit gør sig inden for wearables med fokus på sundhed og træning, og trækket ses som en udfordring af både Apple og Samsung, som allerede er aktive på området.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse