Grækenland tættere på at undgå genopblusset gældskrise

Udgivet den 20-02-2017  |  kl. 17:46  |  

Grækenland har ifølge nyhedsbureauet AFP accepteret et kompromisforslag fra sine kreditorer i de øvrige eurolande og Den Internationale Valutafond (IMF).

Det sker med sigte på at bryde dødvandet i forhandlinger om at få udbetalt en ny lånerate.

Ifølge AFP har finansminister Euclid Tsakalotos på et møde med de øvrige eurolandes finansministre i Bruxelles accepteret en række krav, der automatisk bliver udløst, hvis ikke Grækenland lever op til sine budgetmål.

EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, understreger på et pressemøde, at forhandlingerne endnu ikke er i mål. Men der er gjort gode fremskridt.

- Vi har stadig hårdt arbejde for os. Men der er både vilje og vej, og i dag har vi klart oplevet, at viljen er der, siger Moscovici.

Grækenland skal snart have udbetalt sidste rate af den hjælpepakke på 86 milliarder euro, der blev vedtaget i 2015. Pengene er nødvendige, for at landet til juli kan betale en gældspost på syv milliarder euro.

Men der har været uenighed om kravene til yderligere økonomiske reformer i Grækenland.

Eurogruppens chef, den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, siger, at han ikke kan gå ind på detaljerne. Men han gør det klart, at der stadig arbejdes med reformer af det græske pensionssystem og arbejdsmarked.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Europa❯  Grækenland❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:43:02

 
0,00%
 
12:43:02

 
-2,22%
 
12:43:02

 
0,00%
 
12:43:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder