Grækenland/Jyske: Det er en næsten håbløs situation

Udgivet den 20-02-2017  |  kl. 15:34  |  

Til sommer står Grækenland overfor en tilbagebetaling til sine kreditorer på 7 mia. euro. Og selv om landet mandag overraskende tilbagebetalte 2 mia. euro, mener seniorøkonom Tina Winther Frandsen i Jyske Bank alligevel, at det bliver en stejl kamp for Grækenland.

- Det er værd at give Grækenland kredit for, at de forsøger, men det er en næsten håbløs situation, de står i, siger hun til Ritzau Finans.

- Med denne tilbagebetaling forsøger de at vise deres gode vilje, for det er ingen hemmelighed, der har været kurrer på tråden mellem Grækenland og kreditorerne, siger Tina Winther Frandsen.

Hun peger på, at Grækenland gerne vil nå til enighed om udbetalingen af den næste lånetranche, og gerne inden allerede 15. marts, hvor det hollandske valg markerer starten på valg i flere europæiske lande i 2017.

- Grækerne ved, der er en hidsig valgkalender, og det er nemmere at nå til enighed med kreditorerne, inden valgkampene starter, siger Tine Winther Frandsen, der vurderer, at grækernes tilbagebetalte milliardbeløb mandag er et signal om, at Grækenland ønsker at honorere sine forpligtelser.

Investorerne er allerede bekymrede for, om Grækenland klarer skærene, og det ses på det græske rentespænd.

- Det er en meget svær situation, grækerne befinder sig i. Man er i gang med at gøre sig nogle reformer og ændringer, men det er svært at se dem komme ud på den anden side, siger hun.

/ritzau/FINANS

Amalie Kraaer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Europa❯  Grækenland❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:43:02

 
0,00%
 
12:43:02

 
-2,22%
 
12:43:02

 
0,00%
 
12:43:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder