Græske aktier var bedst i Europa i andet kvartal

Udgivet den 30-06-2017  |  kl. 15:08  |  

Det græske aktier har i særklasse været de bedste i andet kvartal i Europa - og fjerdebedst i hele verden. Det viser en opgørelse foretaget af Bloomberg.

Stigningen i det græske ASE-indeks er opgjort til 23 pct. siden starten af april. Det danske C20 Cap-indeks er i samme periode steget omkring 6 pct., mens den ucappede version er steget omkring 8 pct.

Bloomberg forklarer stigningen i Grækenland med, at en yderligere hjælpepakke er blevet givet til den trængte græske økonomi samt landets tilbagevenden til obligationsmarkedet. Det er baggrunden, for at "tyrene" (aktieoptimister, red.) har fundet vej tilbage til de græske aktier.

Stigningen i Athen er samtidig den største kvartalsvise stigning i otte år.

De brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 er stort set uændret i andet kvartal. Ved udgangen af marts var indekset 381,14, mens det fredag eftermiddag ligger i 381,78.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Grækenland❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:57:02

 
0,00%
 
12:57:02

 
0,00%
 
12:57:02

 
0,00%
 
12:57:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder