Høje paneler er et hovedstadsfænomen

Udgivet den 10-10-2015  |  kl. 06:00  |  

Lejligheder. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Høje paneler findes oftest i ældre ejendomme, hvor lejlighederne har fået lov til at beholde gamle dages tidstypiske præg. Og måske derfor er der kun en enkelt ejerlejlighed til salg uden for Region Hovedstaden, hvor høje paneler kan opstøves. De fine paneler er koncentreret især i København men findes også i andre byer i regionen, hvor gamle ejendomme står velbevarede.

 

De høje paneler er en udsmykning, der tit får følgeskab af stuk, fyldningsdøre og andre elegante elementer, og de klassiske rammer trækker priserne op på lejlighederne. I gennemsnit bliver ejerlejligheder i Region Hovedstaden udbudt for 20 procent mere end lejlighederne i al almindelighed, hvis der er høje paneler.

 

”En smuk, gammel lejlighed i Indre by er mere værd end et betonbyggeri i udkanten af kommunen. De høje paneler hører til lejlighederne i den første kategori, og panelerne – og prisen – afspejler derfor også værdien af en central beliggenhed og smukke omgivelser”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Hvis du er fuldstændig forelsket i høje paneler, og din lejlighed ikke har nogen, er det muligt at købe sig til paneler, du selv sætter op. Men prisen kan være høj, og før du klæber klassiske paneler op i betonejendommen, skal du også overveje, om stilbruddet ikke bliver for stort.

 

Fem gange høje paneler i historiske ejendomme

Nedenfor kan du se fem eksempler på høje paneler, der passer smukt til de lejligheder, de er placeret i.

 

Bredgade 51, 2. tv., 1260 København K http://www.boligsiden.dk/salg/464489810/

Denne 250 kvadratmeter store, gennemrenoverede lejlighed ligger i København med udsigt til marmorkirken. Ejendommen er fra 1881, og lejligheden er i sig selv spektakulær. De høje paneler i stuerne understreger den gennemførte, klassiske, smukke stil. Udbudspris: 14.500.000 kr.

 

Magstræde 17, st. tv., 1204 København K http://www.boligsiden.dk/salg/960541387/

Du får næppe mere autentisk københavnerstemning end i Magstræde, hvor denne fine toværelses lejlighed ligger i en ejendom fra 1650. Her er der høje paneler i både stue og værelse. Udbudspris: 2.498.000 kr.

 

Faksegade 10, 4. th, 2100 København Ø http://www.boligsiden.dk/salg/665662268/

Der er høje paneler, og så er der rigtigt høje paneler. Panelerne i lejligheden her hører til sidstnævnte, hvor smukke og meget høje paneler pryder stuen. Ejendommen hører til de yngre – den er ”kun” fra 1903. Udbudspris: 5.299.000 kr.

 

Allegade 12A, st. tv, 3000 Helsingør http://www.boligsiden.dk/salg/276826605

Midt i Helsingør ligger denne charmerende lejlighed på 51 kvadratmeter. De høje paneler passer perfekt i rammen, der er en ejendom fra 1750. Udbudspris: 1.245.000 kr.

 

Ceresvej 12, 2., 1863 Frederiksberg C http://www.boligsiden.dk/salg/912300674/

Vil du have den store, klassiske boligpakke, får du det hele på Frederiksberg, hvor lejligheden her ikke bare har høje paneler men også stuklofter, rosetter, franske døre, fyldningsdøre og karnapper/tårne. Ejendommen er fra 1882. Udbudspris: 6.950.000 kr.  

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder