Heineken overrasker positivt med fremgang i Europa

Udgivet den 19-04-2017  |  kl. 08:22  |  
20170419081153352_org.jpg0Heineken leverede en overraskende fremgang i kvartalet.3

Den hollandske bryggerigigant Heineken har haft fremgang i salg og indtjening i første kvartal, hvor Asien og Europa trækker op.

Det viser en salgsopdatering for de tre første måneder af 2017, som Carlsberg-konkurrenten har offentliggjort onsdag morgen.

Heineken havde i kvartalet en organisk vækst i volumen på 0,6 pct. trods mindre tilbagegang i Nord- og Sydamerika, Afrika, Mellemøsten og Østeuropa.

Udviklingen er bedre end ventet, da aktieanalytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet en negativ vækst på 0,7 pct. i kvartalet.

I Europa steg volumen med 0,5 pct., hvor der var ventet en negativ vækst på 1 pct., mens Asien viste en fremgang på 5,4 pct. mod en ventet stigning på 2 pct.

På bundlinjen kunne det hollandske bryggeri fremvise et overskud på 293 mio. euro, hvilket er en fremgang fra 265 mio. euro i samme periode året før.

Første kvartal er traditionelt set det mindst vigtigste kvartal for bryggerivirksomhederne, da der bliver solgt færrest øl i denne periode sammenlignet med de tre øvrige kvartaler.

Carlsberg kommer med en lignende salgsopdatering 4. maj, mens bryggeriets næste regnskab først lander i august.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:46:01

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:46:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder