Her skal du ikke regne med rabat på huskøbet

Udgivet den 24-01-2015  |  kl. 06:00  |  

Villa, hus, have, tag Foto- David Buchmann 

De fleste huskøbere regner med at kunne presse prisen ned, når de køber bolig. Men nogle steder i landet skal man ikke sætte næsen op efter ret meget. I Mariagerfjord Kommune lå nedslaget i december 2014 på 254 kroner pr. kvadratmeter; Dermed er der ikke meget mere end 36.000 kroner at hente i gennemsnit for en villa på 140 kvadratmeter.

 

”Størrelsen på nedslagene svinger meget fra kommune til kommune, så som huskøber det kan være svært at vide, hvor niveauet ligger. Alt afhænger også af det specifikke hus. Er huset i rigtig god stand, og har det en fin beliggenhed, er det sværere at presse prisen, end hvis huset har tydelige fejl og mangler”, siger Birgit Daetz.

 

Det er ikke bare i Mariagerfjord, at du ikke skal regne med de store prisnedslag, når du køber hus. Også i Albertslund, Lemvig, Skive og Billund må du regne med rabatter på under 52.000 kroner i gennemsnit for et hus på 140 kvadratmeter.

 

Spar op til 193.000 kroner

I fem af landets 98 kommuner kan du i gennemsnit forvente at få over 1.000 kroner i nedslag pr. kvadratmeter. Det er Helsingør, Dragør, Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. I Lyngby-Taarbæk er sælgerne mest gavmilde, og her kommer nedslaget op på 193.000 kroner i gennemsnit for huse på 140 kvadratmeter.

 

”De største nedslag findes altid i de kommuner, hvor salgspriserne hører til de højeste. Det hænger sammen med, at de store nedslag i kroner og øre ikke udgør så stor en andel af prisen på de meget dyre boliger. Det er dog langt sværere at gennemskue, hvor nedslagene er mindst. Det er nemlig ikke altid i kommunerne med de laveste kvadratmeterpriser”, siger Birgit Daetz.
Både Albertslund og Egedal ligger på top 10 over kommuner med de laveste prisnedslag, men disse kommuner har salgspriser, der ligger over 16.000 kroner pr. kvadratmeter, hvilket er langt over landsgennemsnittet.

 

Hver fjerde villa sælges til uden nedslag

I fjerde kvartal af 2014 endte mere end hver fjerde hushandel med, at køber betalte udbudsprisen eller mere. Når et rækkehus blev handlet, var sandsynligheden for rabat endnu mindre. Mere end hvert tredje rækkehus solgt til prisen eller over prisen i årets sidste tre måneder.

 

Top 10 mindste nedslag (kroner pr. kvadratmeter, december 2014)

  1. Mariagerfjord (254 kr.)
  2. Albertslund (303 kr.)
  3. Lemvig (351 kr.)
  4. Skive (363 kr.)
  5. Billund (368 kr.)
  6. Varde (371 kr.)
  7. Egedal (396 kr.)
  8. Stevns (396 kr.)
  9. Vejen (414 kr.)
  10. Rebild (419 kr.)

 

Top 10 største nedslag (kroner pr. kvadratmeter, december 2014)

  1. Lyngby-Taarbæk (1.382 kr.)
  2. Gentofte (1.251 kr.)
  3. Rudersdal (1.168 kr.)
  4. Dragør (1.155 kr.)
  5. Helsingør (1.012 kr.)
  6. Allerød (904 kr.)
  7. Gladsaxe (890 kr.)
  8. Ballerup (889 kr.)
  9. Solrød (877 kr.)
  10. Rødovre (871 kr.)

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske