Krisen har tredoblet hullet i statskassen på lang sigt, viser en ny analyse. Eksperter og politikere efterlyser reformer og vækstpakker nu.
Det skriver Børsen.
- Danmark har jo to problemer. Det ene er underskuddet på de offentlige finanser, og det andet er, at vores vækstudsigter er ret dårlige. Hvis man vil forbedre de offentlige finanser, kan man enten hæve skatten, lave en spareplan i den offentlige sektor eller få folk til at arbejde noget mere. Men det eneste, der løfter væksten, er at få folk til at arbejde mere, siger Jan Rose Saksen, professor ved CBS.